Arealforbrug

Arealforbrug

Hvis ikke særlige forhold gør sig gældende, skal det sikres, at der i nye større boligområder kan opføres mindst otte boliger pr. ha. Som udgangspunkt kan der lokalplanlægges for åben-lav boligbebyggelse med grundstørrelser på 700-1.200 m2 og for tæt-lav boligbebyggelse med grundstørrelser på 250-500 m2, dobbelthuse dog mindst 500 m2 pr. grund, medmindre disse indgår i en samlet tæt-lav bebyggelse med fælles friarealer.

 

For begge bebyggelsestyper skal der som udgangspunkt være fællesareal på mindst 10 % af åben-lav-område og 20 % af tæt-lav-område, medmindre andet er nævnt i rammebestemmelserne for det enkelte område. Se i øvrigt afsnit om opholds- og legearealer.

 

Der kan ske byfortætning efter kommuneplanen på grundlag af lokalplanlægning.

 

I sommerhusområder skal grundstørrelsen være minimum 1.200 m2, medmindre andet er nævnet i bestemmelserne for det enkelte rammeområde.
 

Sidst opdateret 02/06-2009

STATUS I DEN POLITISKE PROCES

Kalundborg Kommuneplan 2009-2021 er vedtaget af Kommunalbestyrelsen 16. december 2009

© Kalundborg Kommune   ·   Klosterparkvej 7   ·   4400 Kalundborg   ·   E-mail: plan.byg.miljo@kalundborg.dk   ·   www.kalundborg.dk/kommuneplan