Landområde

Landområde (L)

Landområder omfatter alle arealer, der ikke er omfattet af de øvrigt beskrevne kategorier.

 

Områdekategorien opdeles i:

  • jordbrugsområder (Ljo)
  • landskabsområder (Lla)
  • beskyttelsesområder (Lbe)
  • råstofområder (Lraa)

Jordbrugsområde

Jordbrugsområde omfatter primært områder, der er udpeget som "særligt værdifulde landbrugsområder“, og er som hovedregel forbeholdt jordbrugserhvervet. Det er dog også områdetypen, hvor anlæg, der nødvendigvis må placeres i det åbne land, fortrinsvis skal søges lokaliseret.

 

Nye tekniske anlæg og bebyggelser, der nødvendigvis må placeres i det åbne land, og som ikke tjener det lokale jordbrugserhverv, skal primært placeres i jordbrugsområde. Nødvendige anlæg og bebyggelser skal, i den udstrækning det er muligt, indpasses, så de ikke virker dominerende i forhold til omgivelserne. De naturmæssige, kulturhistoriske og rekreative værdier må respekteres.

 

Arealkrævende anlæg, som af hensyn til miljøgener m.v. bør placeres i det åbne land, kan efter nærmere planlægning placeres i jordbrugsområde.

 

Der henvises iøvrigt til retningslinjer for jordbrugsområde i kommuneplanens hovedstruktur.

 

Landskabsområde

Landskabsområde indeholder værdifulde naturområder, bevaringsværdige landskaber og kulturhistoriske værdier. Landskabsområder skal som hovedregel forbeholdes jordbrugserhvervet.

 

Af hensyn til bevarelsen af det stedlige by- og bygningsmiljø vil kommunen i hvert enkelt tilfælde vurdere, om der skal stilles særlige vilkår til udformningen af byggeriet, og om ubebyggede grunde bør bevares på grund af deres historiske fortælleværdi. Se i øvrigt retningslinjer for kulturmiljøer.

 

Der henvises iøvrigt til retningslinjer for landskabsområde i kommuneplanens hovedstruktur.
 

Beskyttelsesområder

Beskyttelsesområder består af kerneområder i kommunens natur, landskab og kulturhistorie.

 

Bygninger må, grundet de beskyttelsesinteresser, der er i disse områder, normalt ikke opføres i større højder end angivet i byggelovens højdebestemmelser. 

 

Af hensyn til bevarelsen af det stedlige by- og bygningsmiljø skal det vurderes, om der
skal stilles særlige vilkår til udformningen af et byggeri, eller om ubebyggede grunde bør bevares på grund af deres historiske fortælleværdi.

 

Der henvises iøvrigt til retningslinjer for beskyttelsesområde i kommuneplanens hovedstruktur.

 

Øvrige arealanvendelser

Du kan læse om de øvrige arealanvendelser her:

 

Sidst opdateret 02/06-2009

STATUS I DEN POLITISKE PROCES

Kalundborg Kommuneplan 2009-2021 er vedtaget af Kommunalbestyrelsen 16. december 2009

Links og dokumenter

> Landzoneadministration

© Kalundborg Kommune   ·   Klosterparkvej 7   ·   4400 Kalundborg   ·   E-mail: plan.byg.miljo@kalundborg.dk   ·   www.kalundborg.dk/kommuneplan