Blandet bolig og erhverv (BL) |
Blandede bolig- og erhvervsområder skal anvendes til helårs boligformål (med tilhørende kollektive anlæg) samt mindre erhvervsvirksomhed. Erhverv kan omfatte håndværks- og servicevirksomheder inden for fremstilling, byggeri og anlæg, engroshandel, transport og lignende inden for miljøklasse 1-3. Der kan også etableres offentlige funktioner, der vedrørende skala, funktion og miljømæssige forhold kan forliges med den øvrige virksomhed i området. Der må indrettes et mindre salgslokale i tilknytning til den enkelte virksomhed, når der udelukkende sælges produkter fra egen produktion.
Der henvises i øvrigt til retningslinjer om detailhandel i kommuneplanens hovedstruktur.
|
JordbrugsparcellerJordbrugsparceller kan kun etableres på baggrund af en lokalplan.
Udlagte områder til jordbrugsparceller må kun anvendes til helårsbeboelse med mulighed for hobbylandbrug (ikke-erhvervsmæssigt dyrehold). På hver grund må der kun opføres eller indrettes én bolig. Jordbrugsparceller kan alene etableres på baggrund af en landzonelokalplan.
Det skal tilstræbes, at det samlede arealforbrug begrænses, dvs. under 1 ha pr. bolig inkl. vejarealer m.v. En parcelstørrelse mellem 4.000 og 10.000 m2 anses for passende. Jordbrugsparceller skal danne den endelige afgrænsning mellem landsbyen og det åbne land, således at de sammen med landsbyen danner en klart opfattelig helhed i landskabet. Parcellerne skal tilpasses de naturmæssige, landskabelige og rekreative værdier.
Det forudsættes endvidere, at jordbrugsparceller respekterer landsbyens særlige karakteristika og områdets kulturhistoriske træk, herunder udstykningsmønster, vejstruktur, terrænmæssige forhold, beplantning og egnsbyggeskik. Landsbyer fortæller ofte en historie, gennem bygningernes udseende og placering, som er vigtig at bevare. Der skal tages særlige hensyn ved landsbyer, der er udpeget som kulturmiljøer.
Af landskabelige hensyn skal der ved lokalplan som hovedregel udlægges byggefelter tæt på eksisterende bebyggelse. Lokalplanlægningen skal desuden sikre, at nye bygningers proportioner, formsprog og farver tilpasses landsbyen. Der bør tillige udformes bestemmelser for hegning, beplantning og anvendelse af egnstypiske træarter. Beplantning af jordbrugsparcellerne bør foretages, så den harmonerer med eksisterende beplantning.
Lokalplanlægningen skal sikre, at arealer uden for afgrænset område ikke anvendes til parkering eller oplag, herunder henstilling af campingvogne, både eller større redskaber. Ved planlægning for jordbrugsparceller bør offentlighedens adgang til det åbne land forbedres. |
Øvrige arealanvendelserDu kan læse om de øvrige arealanvendelser her:
|
STATUS I DEN POLITISKE PROCES |
Kalundborg Kommuneplan 2009-2021 er vedtaget af Kommunalbestyrelsen 16. december 2009 |
Links og dokumenter |
Informationer på kort |