Rammer

Rammerne er bindeled mellem hovedstrukturens mål og retningslinjer og den mere detaljerede lokalplanlægning. Bestemmelserne fastlægger anvendelses- og byggemulighederne i de enkelte dele af kommunen. De er grundlaget for den fremtidige lokalplanlægning, men er også vejledende for kommunens øvrige administration af områder og enkeltsager.

Rammer for lokalplaners indhold

Rammeområder

Kommunen er opdelt i en række enkeltområder, der typisk vil indeholde bebyggelse og arealer, som har - eller ønskes at få - ensartet træk. De enkelte rammeområder er inddelt i distrikter for byområder og landområder under planområderne Kalundborg, Svebølle, Ubby-Jerslev, Gørlev og Høng. Rammeområderne er kategoriseret efter deres arealanvendelse.

Rammebestemmelser

Der er fastsat generelle rammebestemmelser for de enkelte rammeområders arealanvendelse samt for en række tværgående emner. De generelle rammebestemmelser er gældende, hvor intet andet er nævnt om det pågældende emne under det enkelte rammeområdes bestemmelser.

For hvert enkelt rammeområde er fastsat specifikke rammebestemmelser. De specifikke rammebestemmelser er maksimale rammer. Kommunalbestyrelsen kan derfor godt fastlægge strammere bestemmelser, når der udarbejdes lokalplaner.

Revision af rammerne

Rammerne i Kommuneplan 2009-2021 er revideret i forhold til en harmonisering af de fem gamle kommuners kommuneplaner samt regionplanen for Vestsjællands Amt 2005.

Hvor intet andet er nævnt, er ændringer af arealanvendelseskategori kun udtryk for en præcisering af anvendelsen med baggrund i en ensartet kategorisering for hele kommunen.

Der er sket en tilpasning af områderne, hvor rammer med samme bestemmelser og områder med ensartet bebyggelse er lagt sammen eller udskilt.

Der er yderligere sket en revision af rammerne og deres bestemmelser. Bestemmelserne er opdateret i forhold til mål fra kommuneplanens tværgående tema 'Klima' og de 'Statslige interesser i kommuneplanlægningen'. Ændringerne er uddybet under redegørelsen for de enkelte planområder.

Bestemmelserne er udarbejdet rummelige og fleksible, af hensyn til et vist spillerum ved detailplanlægningen.

Retsvirkninger mv.

Retsvirkninger

Rammerne består af overordnede retningsgivende bestemmelser for de enkelte områders anvendelse, bebyggelsestæthed m.m. Den egentlige detailregulering og udformning af nærmiljøet finder sted i lokalplanlægningen, og først når rammerne er indarbejdet i lokalplaner, er de retligt bindende for de ejendomme, der er omfattet af lokalplanen. Det betyder også, at eksisterende lovlig brug af en ejendom - uanset rammebestemmelserne - kan fortsætte uændret. Rammerne er således ikke byggeforskrifter og giver i sig selv ikke byggeret og lignende.

Læs mere om retsvirkninger og planlovens krav i øvrigt.

Ændringer

Rammebestemmelserne er ikke fastlagt én gang for alle. De kan ændres ved de tilbagevendende revisioner af kommuneplaner, eller de kan ændres ved, at der udarbejdes et tillæg til kommuneplanen, for eksempel i forbindelse med udarbejdelse af en lokalplan.

Hvis der er tale om mindre ændringer i rammedelen, der ikke strider mod planens hovedprincipper, kan Kommunalbestyrelsen offentliggøre et forslag til kommuneplantillæg uden videre, eventuelt i forbindelse med selve lokalplanforslaget. Ved større ændringer og nye større planlægningstiltag, som påvirker kommuneneplanens hovedstruktur, skal Kommunalbestyrelsen før udarbejdelsen indkalde ideer og forslag med henblik på planlægningsarbejdet - en såkaldt forudgående offentlig høring (planloven § 23 c).

Andre bindinger

Foruden regionplanlægningen og kommuneplanens bestemmelser skal lokalplanlægningen og anlægsarbejder respektere – eller sikres dispensation fra – andre bindinger. Det kan fx være tinglyste byggelinjer langs veje og ledningsanlæg samt fredninger ved skove, fortidsminder og kirker. Regionplan 2005 er ophøjet til landsplandirektiv fra 2006.

Gældende byplanvedtægter og lokalplaner vil fortsat være gyldige efter vedtagelsen af kommuneplanen, og vil kun kunne ophæves eller ændres, såfremt der vedtages en ny lokalplan for det pågældende område. Gældende servitutbestemmelser kan kun ophæves gennem vedtagelse af en lokalplan, og kun for så vidt der er tale om forhold, der kan optages bestemmelser for i en lokalplan.

Mulighed for at nedlægge forbud

Efter planloven kan kommunalbestyrelsen inden for byzoner og sommerhusområder nedlægge forbud mod opførelse af bebyggelse eller ændret anvendelse af bebyggelse eller ubebyggede arealer, når bebyggelsen eller anvendelsen er i strid med rammebestemmelserne (Planloven § 12, stk. 3).

Kommunalbestyrelsen har også mulighed for at nedlægge forbud mod, at der etableres en anvendelse på en ejendom, selv om den er i overensstemmelse med rammerne. Et sådant forbud kan dog højst nedlægges for et år og skal tinglyses på ejendommen. Desuden skal kommunalbestyrelsen agte at udarbejde en lokalplan, der regulerer den detaljerede brug af området (planloven § 14).