Miljøvurdering |
Vurdering og anbefalingerUlstrup – K11.B08/ K11.B09De to foreslåede boligområder ligger i den nordlige del af Ulstrup langs en hegnsstruktur i det gamle udskiftningsmønster for Ulstrup. Byens oprindelige struktur er en slynget vejby, der i byens vestlige del er velbevaret. Mod øst er byen udviklet med parcelhuskarakter. Placering af nye boligområder uden tilknytning til det oprindelige vejnet bryder byens oprindelige udviklingsmønster. Områdernes placering langs en gammel hegnsstruktur kan dog medvirke til at understrege byens oprindelige struktur. I lyset heraf bør de foreslåede boligområder forblive selvstændige enheder med grønne kiler langs hegnet samt mellem disse områder og boligområderne mod øst, så denne egenskab bevares. Den oprindelige hegnsstruktur bør fremstå som en synlig struktur i de udbyggede boligområder. De to områder skal ifølge rammebestemmelserne planlægges som en helhed, hvor der er god mulighed for at sikre landskabelige hensyn og grønne sammenhænge. Områdernes åbne og grønne karakter skal bevares.
Områderne er lokaliseret nord for og delvist bag den eksisterende bebyggelse og optager derved ikke åbne kyststrækninger. Der udbygges under hensyn til Ulstrup landsbys oprindelige struktur langs vej, og landskabets elementer som hegn og omkring en bakke. Naturinteresserne i området styrkes med et tilhørende naturgenopretningsprojekt og en udbygning af stier sikrer forbindelser mellem kysten og åbent land. Bebyggelsens påvirkning af kystlandskabet fra syd er mindsket, idet den underordner sig landskabet med bl.a taghældninger, der følger terrænet, afdæmpet materialevalg, begrønnede tage og en maks. bygningshøjde på 7 m. Fra den nordlige kyst er områderne ikke synlige. Det vurderes, at disse tiltag muliggør en placering i kystnærhedszonen.
|
Miljøvurdering Kalundborg planområde |
Oversigt over miljøvurdering af Kalundborg planområde med de berørte rammeområder:
|
Se hele miljøvurderingen af Kalundborg Kommuneplan:
|
STATUS I DEN POLITISKE PROCES |
Kalundborg Kommuneplan 2009-2021 er vedtaget af Kommunalbestyrelsen 16. december 2009 |
Informationer på kort |