Kalundborg planområde

Under de Lokale forhold for Kalundborg planområde finder du indledningsvis en karakteristik af planområdet. Lokale forhold er planvisioner, der gennemgår udbygningsmuligheder og andre tiltag for relevante emner fra Hovedstrukturen. Under redegørelse finder du nærmere begrundelser for planændringerne og miljøvurdering af nye arealer.

Karakteristik af Kalundborg planområde

Generelt

Planområdet udgør den tidligere Kalundborg Kommune samt en mindre del af tidligere Hvidebæk Kommune omkring Rørby. Planområdet på 13.560 ha er karakteriseret ved de lange kyststrækninger omkring Asnæs og Røsnæs og de brede enge i dalstrøget mod Kalundborg Fjord. Tværs over engene ses landsbyerne Årby, Rørby, Kåstrup, Tømmerup m.v. beliggende på toppen af dalsiderne. En bred vifte af landsbyer er beliggende nedenfor højderyggen mod nord. 

Kalundborg Havn er beliggende i fjordbunden med store bagvedliggende erhvervsarealer, mens Kalundborg bymidte og købstadens primære beboelsesområder er beliggende i det sydvendte skrånende terræn mod fjorden. 

Planområdet har knap 24.000 indbyggere.
 

Landskab og natur

Planområdet er mod vest præget af de to langstrakte halvøer Asnæs og Røsnæs.

Røsnæs er karakteriseret ved høje bakkepartier og stejle skrænter mod Kalundborg Fjord og det brede forland ved Sejerøbugten i den østlige del. Den vestlige del af Røsnæs, hvoraf store arealer er fredede, er et terrænmæssigt varieret kystlandskab af stor herlighedsværdi. På Røsnæs findes ingen større skovområder, men flere af de markante slugter mod fjorden er præget af tæt bevoksning. 

Asnæshalvø er noget kortere og terrænmæssigt mere jævn. Asnæs fremstår som et typisk herregårdslandskab med store opdyrkede flader opbrudt af skovparceller.

Mod øst findes som nævnt dalsystemet langs Kærby Å bag Kalundborg Fjord. Dalprofilen er ikke skarpt skåret, men der er alligevel en forskel på ca. 20 m fra å-løbet i bunden af dalen til Tømmerup Kirke, der er placeret i kote 21 på toppen af den nordlige dalside. Nord og øst for Tømmerup findes markante hatteformede bakkepartier, der i øvrigt også findes længere mod vest - omend i mindre størrelse - omkring Lerchenfeldvej og Herredsåsen i den nordlige kant af Kalundborg byområde.
 

Kulturmiljøer på landet

I den sydlige del af planområdet findes først og fremmest Hovedgården Lerchenborg, opført midt i 1700-tallet som rokoko-anlæg, med fredede bygninger og et ejerlav, der er udpeget som kulturmiljø. Det samme er de tre husmandsudstykninger syd for Lerchenborg. Øst for hovedgården findes bl.a. landsbyerne Årby og Melby.

De nyere byområder på Røsnæs er bygget op omkring landsbyerne Raklev, Ellede, Nyrup og Ulstrup mod vest. I det lave opdyrkede landskab mod nordøst findes landsbyerne Svenstrup, Vollerup m.fl., hvis kystnære jorde er udstykket til sommerhusområder. Længst mod øst findes en koloni af tætliggende landsbyer som fx Illerup, Kåstrup og Ubberup. Flere af de nævnte velbevarede landsbyer er udpeget som kulturmiljøer og er, ligesom Røsnæsgården på spidsen af Røsnæs, nærmere beskrevet i kommuneplanens notat om de udpegede kulturmiljøer.

Der er fredninger omkring landsbykirkerne.
 

Kalundborg By

Kalundborg blev grundlagt i 1170 af Esbern Snarre. Byen blev anlagt med kirke og gader mellem to borge på et bakkedrag hævet over kystlandskabet. Kalundborgs grundlæggelse skal ses i sammenhæng med rigets forsvar, og det landsdækkende net af købstæder, der blev opbygget langs landets kyster i denne periode. Byen oplevede i senmiddelalderen stor fremgang, en del af rigets forvaltning blev samlet på Kalundborg Slot og i 1400 årene opførtes en række stenhuse for de bedst stillede. Grundene i højbyen var af beskeden størrelse, da de mægtige bygningsanlæg som slot og kirke optog store arealer af den trange plads på bakken. 

Øst for højbyen, mellem Møllebakken og fjorden, lå landsbyen/fiskerlejet Kordel. Der var således fra et tidligt tidspunkt tale om en form for dobbeltby; den strategisk placerede højby, der blev omgivet af en grundmuret bymur med tårne i midten af 1300-tallet, og en nederby med en naturlig beliggende ved indfaldsvej og adgangen til fjorden ad Skibbrogade. Kordel blev indlemmet i købstaden i ca. 1649, indtil da skulle købmænd og handlende bo i højbyen. I Kordel var der mulighed for større grunde, og der var allerede etableret købmandsgårde mv, dels som led i aktiviteterne i højbyen, dels grundet den stigende trafik og handel over havnen.

En ny epoke med Kordilgade som byens hovedstrøg tog fart i 1700 årene, hvor handel, håndværk og korneksport gav grundlag for byens udvikling. Handel og trafik til Jylland gik i vid udstrækning via Kalundborg indtil jernbanen København-Korsør blev åbnet i 1856. Oprettelse af jernbane til Kalundborg 18 år efter, udvidelser af havnen mv. var medvirkende til den industrielle vækst omkring århundredeskiftet, befolkningstallet forøgedes betydeligt og nye boligkvarterer skød op syd for højbyen og Kordilgade.

De karakteristiske kvarterer med tætstillede arbejderboliger sydøst for Højbyen ved Strandstræde mv var et resultat af denne udvikling. Siden blev der opført andre arkitektonisk interessante dobbelthuse og rækkehusbebyggelser som fx "De 100 huse" ved Slagelsevej og "Havehusene" ved Sct. Jørgensbjerg uden for købstadens område og senere ved Nørre Allè, Røsnæsvej og Holbækvej. De store erhvervsområder blev naturligt placeret i det lave landskab mod syd, bag havnen.

Både overbyen og nederbyen indeholder fredede og talrige bevaringsværdige bygninger. Højbyen er med mindre justeringer i byplanen imponerende intakt og et væsentligt kulturmiljø, ligesom de tidlige arbejderbebyggelser. Kordilgade og flere af de tilstødende ældre gader er ligeledes et af de særlige bevaringsværdige hovedtræk, og den særlige beliggenhed langs kanten af Møllebakken og tæt ved den oprindelige kystlinie, gør ikke gadeforløbet mindre interessant. 
 

Øvrige byer

Andre byzonebyer udgøres i planområdet af Kåstrup-Spangsbro, Årby, Rørby og Ulstrup med tidstypiske parcelhusudstykninger fra ca. 1960-erne og frem samt enkelte tæt lav bebyggelser.

De afgrænsede landsbyer i landzone udgøres af: Tømmerup, Andaks, Ubberup, Kærby, Ugerløse, Bastrup, Brokkebjerg, Illerup, Saltbæk, Vollerup, Kallerup, Ågerup, Nyby og Bjørnstrup.
 

Infrastruktur

De gamle vejforbindelser til Kalundborg fra nabokøbstæderne Slagelse og Holbæk er stadig de primære indfaldsveje. Jernbanen fra Roskilde blev ført igennem til Kalundborg i 1874. I de følgende år udvidedes Kalundborg Havn af flere omgange og er i dag en af landets tre største havne.

I 1883 åbnedes dampskibsforbindelsen til Århus, og Kalundborg er fortsat hjemsted for færgeforbindelse til Århus og Samsø.
 

Besøgsmål og turisme

Kalundborg ligger i naturskønne omgivelser, og der er allerede tidligt i sidste århundrede sket en turistmæssig udvikling, især på Røsnæs langs Kalundborg Fjord, hvor der er etableret flere store institutioner, hoteller og SOMMERHUSOMRÅDER. Selve næsset er et attraktivt naturområde med naturskole.

Kalundborg by har en række turismefaciliteter og –virksomheder, fx et byhotel, et vandrerhjem, flere B&B-overnatningssteder og en række spisesteder. Byen er færgehavn med trafik til/fra Samsø og Jylland. Den har både en ældre lystbådehavn i det gamle havneområde og et havneafsnit med lystbådepladser i Vesthavnen. Kalundborg by har ikke de store turistattraktioner, men der er dog en del besøgende i kirken og på Kalundborg Museum. 

Kalundborg Kommune har en meget stor andel erhvervsturisme, ikke mindst pga. de store virksomheder i Kalundborg By. Læs mere om turisme i kommuneplanens hovedstruktur.