Gørlev planområde

Under de Lokale forhold for Gørlev planområde finder du indledningsvis en karakteristik af planområdet. Lokale forhold er planvisioner, der gennemgår udbygningsmuligheder og andre tiltag for relevante emner fra hovedstrukturen. Under redegørelse finder du nærmere begrundelser for planændringerne og miljøvurdering af nye arealer.

Karakteristik af Gørlev Planområde

Planområdets 6.926 ha udgør størstedelen af den tidligere Gørlev Kommune, fra Drøsselbjerg i syd og op til Halleby Å i nord. Mod vest strækker området sig langs Jammerland Bugt og Musholm Bugt ved Storebælt. Mod øst udgøres grænsen af gamle sogneskel og forløbet af Bøstrup Å gennem en række moser syd for Tissø.

Området rummer ca. 5.600 beboere med koncentrationer i Gørlev (2.500 indb.) samt Reersø og Kirke Helsinge. De mange sommerhuse langs kysterne forøger befolkningstallet væsentligt i sommerhalvåret.

Landskab og natur

Landskabeligt er der store kontraster i området. Jævnt bakket til fladt og lavtliggende terræn med jordbrug og moser ses særligt mod øst, bl.a. ved Gørlev og Kirke Helsinge. Langs Halleby Å kiler moser, Bjerge Enge og de lavtliggende områder ved Flasken sig ud til kysten. Disse arealer har, som Bøstrup å og de tilgrænsende moser ved Jødeland, Ulstrup og Rye, status som internationalt naturbeskyttelsesområde af stor ornitologisk og botanisk værdi. 

Stærkt kuperede terræner skyder op mellem de lavereliggende områder langs kysterne. Her er stiger Urhøj ved Bjerge op med 55 m som det højeste punkt. Områder Dalby og Drøsselbjerg udgør også markante landskabsformationer med høje klinter langs kysten.

Nogle af de ældre SOMMERHUSOMRÅDER har præg af granplantager, men ellers rummer planområdet ikke større træbevoksede arealer eller skove.

Derimod er rimelig gode vilkår for landbrug baggrund for en ret tæt bebyggelsesstruktur i store dele af det åbne land.

Reersø rummer landskabstyper, der spænder fra store, lavtliggende enge og kystarealer om lagune Vejlen samt opdyrkede arealer på det stigende terræn med høje klinter mod Storebælt.

I det højtliggende terræn er opstillet mange telemaster mens Reersø bebyggelse ligger koncentreret.

Kulturmiljøer og kulturarv

Den centrale del af Gørlev er udpeget som kulturmiljø, hvor helheden i bymiljøet skal bevares. Det gælder også dele af Kirke Helsinge, Mullerup samt hele Reersø by. Reersø By og størstedelen af Reersø-halvøen samt området langs kysten til Ornum Strand er også udpeget som et sammenhængende Kulturmiljø.

Planområdet indeholder mange fredede fortidsminder med en særlig koncentration ved Dalby, hvor også den kendte, åbne Rævehøj ligger. Kirkerne i Gørlev, Kirke Helsinge og Drøsselbjerg værnes som kulturarv og indgår som væsentlige bygningselementer i landskabet.

Infrastruktur

Gennem planområdet, tangerende Gørlev, løber Slagelse-Kalundborg landevejen, som den væsentligste færdselsåre. En sekundær landevej er forbindelsen Slagelse/Korsør – Mullerup – Kirke Helsinge – Gørlev. 

Gørlev havde tidligere jernbaneforbindelse til Slagelse og Værslev. Nu anvendes sporene mellem Gørlev og Høng til veteranbane.

Ved Mullerup og på Reersø ligger mindre havne, overvejende med lystbåde. På Reersø anvendes havnen også til erhvervsfiskeri og er knyttet til en virksomhed med havbrug.

Gørlev byområde

Gørlev har sin oprindelse som agrar kirkelandsby, hvis spor nu næsten helt er fortrængt af stationsbypræget. 

Efter jernbanens åbning i 1898 udvikledes byen ved stationen, men startskuddet til en større byudvikling skete med oprettelsen af Gørlev Sukkerfabrik i 1912-13. Sukkerfabrikken blev i en årrække egnens største virksomhed med vidtforgrenede roebaner.

Rollen som stations- og erhvervsby med stigende befolkningstal (1.400 i 1950) gav grundlag for udvikling af handel og service, bankfilialer, biograf, skoler, plejehjem, apotek, forsamlingshus, hoteller, missionshus, mejeri og andre aktiviteter.

Mange af disse bygninger ligger stadig velbevaret i den centrale bydel. Her er også er tilføjet nye bebyggelser i en afdæmpet, tilpasset arkitektur, der giver bymidten en sammenhængende karakter. Det underbygges af gennemførte miljøforbedringer med træer, belægninger, byinventar og pæne renoveringer.

Gørlev rummer en koncentration af offentlig service bl.a. børneinstitutioner, 10-klasses skole, sportshal og baner samt plejecenter. Specielbutikker og moderne dagligvareforretninger ligger i bymidten som også har biograf og små spisesteder. Mindre service- og produktionsvirksomheder ses i byens erhvervsområder.
 

Sukkerfabrikkens produktion blev indstillet i 1999, og der sker en gradvis omdannelse af virksomhedens store areal til andre formål.

Byen har flere velfungerende boligområder og eksempler på ældre boligkvarterer med en sammenhængende karakter samt gode nyere udstykninger med fælles grønne områder.

Ved byens idrætsplads ved Kalundborgvej ligger også et parkareal, hvor Gørlev sø er genskabt for få år siden. Offentlige friarealer, spejderhus og skydebane ligger også i den østlige del af byen.

Øvrige byzonebyer

Andre byzonebyer udgøres af Kirke Helsinge og Reersø.

I landsbyerne Kirke Helsinge og Reersø ses tidstypiske parceludstykninger fra 1960-erne og frem samt enkelte tæt lav bebyggelser.

Reersøs gamle landsby skiller sig ud som en uudflyttet landsby med særdeles velbevarede gamle gårde og huse – det ene med et lille museum.

Landsbyerne

Planområdet rummer afgrænsede landzone landsbyerne: Bakkendrup, Rye, Vinde Helsinge, Dalby, Mullerup og Drøsselbjerg.

Besøgsmål og turisme

Faciliteterne inden for fritid og turisme er derfor naturligt koncentreret langs kysten og i det nærliggende kystlandskab. De smukke kyster med gode sandstrande, SOMMERHUSOMRÅDERNE og Reersø udgør de væsentligste rekreative steder i Gørlev-området.

Planområdet rummer kommunens største overnatningskapacitet i form af større og mindre SOMMERHUSOMRÅDER ved Storebæltskysten, flere mindre og mellemstore hoteller og kroer, ikke mindre end 4 campingpladser, 2 lystbådehavne og en række feriekolonier og B&B-overnatninger. Nye udstykninger til sommerhuse er iværksat ved Drøsselbjerg.