
Har du brug for en bestemt artikel?
Leder du efter en artikel eller måske informationer om et bestemt emne? På bibliotek.dk kan du nu læse avis- og tidsskriftsartikler fra Infomedia.
Via Bibliotek.dk giver Kalundborg Biblioteker adgang til søgning hjemmefra i knap 2 mio. artikler. Godt 200.000 af disse kan du, også hjemmefra, læse med det samme i fuld tekst (anmeldelser og artikler) og resten kan du bestille.
Sådan gør du:
1. Lav et login til Bibliotek.dk
Hvis du ikke allerede har et login til Bibliotek.dk skal du oprette et. Det tager et øjeblik og Bibliotek.dk guider dig igennem.
2. Gem dit favoritbibliotek
Du skal gemme dit favoritbibliotek (eller flere) og dine personlige data (typisk CPR og pinkode) efter at du har logget ind. Det tager et øjeblik ekstra og favoritbibliotekerne er beskrevet her.
Vær opmærksom på at du godt kan se links til Infomedia uden at være logget ind, men at du først får adgang til artiklerne, når du er logget ind.
Vær også opmærksom på at du skal være registeret som bruger i Kalundborg Biblioteker samt bo i Kalundborg Kommune.
Kontakt os med eventuelle spørgsmål. |