Miljøgodkendelse |
Gælder for husdyrbrug større end 75 dyreenheder – dog ved pelsdyr 25 dyreenheder, jf. §§ 11 og 12 i hysdyrgodkendelsesloven.
Ved etablering, ændring eller udvidelser af husdyrbrugets anlæg på bedrifter over 75 DE skal projektet miljøgodkendes af kommunen, inden det må bringes til udførelse. Ved etablering, udvidelse og ændringer på husdyrbrug, der ikke har en miljøgodkendelse i forvejen skal hele bruget med tilhørende arealer godkendes. For husdyrbrug, der allerede har en miljøgodkendelse efter loven eller efter miljøbeskyttelsesloven, er det som hovedregel udvidelsen eller ændringen, samt alle udspredningsarealer der skal godkendes og føjes til allerede eksisterende miljøgodkendelse i form af et tillæg hertil.
Der er overordnet to former for miljøgodkendelser: § 11 – miljøgodkendelser og § 12 – miljøgodkendelser.
§ 11 miljøgodkendelse omfatter husdyrbrug over 75 DE men mindre end
§ 12 miljøgodkendelse omfatter husdyrbrug over ovenstående grænser.
Der er i lov om miljøgodkendelse mv. af husdyrbrug fastsat krav om, at ansøgningen skal udarbejdes ved hjælp af et digitalt ansøgningsskema. Til det digitale ansøgningssystem er knyttet beregningsværktøjer, som beregner om projektet overholder fastlagte beskyttelsesniveauer for ammoniak, lugt, fosfor og nitrat.
Link til det digitale ansøgningssystem. www.husdyrgodkendelse.dk
For at anvende det digitale ansøgningssystem skal du have en digital signatur. Det digitale ansøgningssystem videresender ansøgning til den kommune hvori husdyrbrugets anlæg er placeret. Du vil fra Kalundborg Kommune modtage et kvitteringsbrev, når kommunen har modtaget ansøgning igennem ansøgningssystemet. Hvis du ikke indenfor 14 dage efter afsendelse af ansøgning ikke modtager et kvitteringsbrev, bedes du kontakte Plan, Byg & Miljøenheden.
Behandling af ansøgninger om miljøgodkendelse indebærer en række offentlighedsfaser.
Ved behandling af ansøgninger efter § 11 foretager kommunen partshøring af ansøger samt relevante naboer/parter i en periode på 3 uger.
Ved behandling af ansøgninger efter § 12 foretager kommunen en offentlig annoncering af ansøgningsmaterialet på 2-4 uger, hvor der indkaldes idéer til projektet. Derudover foretager kommunen partshøring af ansøger samt relevante naboer/parter i en periode på 6 uger.
Den endelige miljøgodkendelse annonceres i ugeavisen og på kommunens hjemmeside og kan i en periode på 4 uger herefter påklages til Miljøklagenævnet.
Det kan oplyses at kommunen opkræver brugerbetaling for det arbejde der udføres i forbindelse med miljøgodkendelsen jf. brugerbetalingsbekendtgørelsen (BEK nr. 463 af 21. maj 2007). |
Fakta |
Yderligere information Lars Markussen Charlotte Sondh Line Bang Helmer
|