Kalundborg kommune

Kalundborg Kommune
Klosterparkvej 7
4400 Kalundborg
Tlf.: 59 53 44 00
Kalundborg kommune

Markstakke og ensilageoplag

Vær opmærksom på gældende afstandskrav til placering af markstakke og ensilageoplag inden du etablerer en markstak med dybstrøelse eller et ensilageoplag (incl. oplag af wrap-baller).

 

Afstandskrav jf. lov nr. 1572 af 20/12/2006 om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug, § 6 og 8 til

 

• nabobeboelse - 50 meter
• egen beboelse - 15 meter
• fælles vandindvindingsanlæg - 50 meter
• enkelt vandindvindingsanlæg - 25 meter
• naboskel - 30 meter
• offentlig og privat vej - 15 meter
• vandløb, sø, grøft og dræn - 15 meter


Markstakke må makimalt ligge på samme sted i 1 år. NB: Ovenstående afstandskrav gælder for al opbevaring af ensilage – undtagen afstand til egen beboelse. Der kan ikke dispenseres for afstand til nabobeboelse.

 

Krav til oplaget
Ensilage og dybstrøelse må ikke være saftgivende ved oplag i markstak.


Dybstrøelsen skal være kompostlignende, godt sammenblandet og homogen med et tørstofindhold på mindst 30 %.

 

Komposteringsprocessen i dybstrøelsen skal være godt i gang inden placering i markstak. – Kan dette ikke overholdes, betragtes oplaget som en markmødding, som kun kan tillades i meget specielle tilfælde.

 

Overdækning
Markstakke med husdyrgødning skal være overdækket med kompostdug eller andet lufttæt materiale.

 

Vær opmærksom på følgende ved brug af markstak til husdyrgødning
Oplag af dybstrøelse i markstak kræver, at dybstrøelsen forinden har ligget i stald eller på møddingsplads i mindst 3 måneder. Hvis dybstrøelse lægges for tidligt i markstak, kan det eventuelt føre til en indberetning angående krydsoverensstemmelse (KO-kontrol) til FødevareErhverv, når kommunen bliver opmærksom på forholdet.
 

19-11-2010

Fakta

 

Yderligere information

Plan, byg & miljø –
Team Natur og Vand

Line Bang Helmer 
Tlf.: 59 53 52 28 eller 
line.helmer@
kalundborg.dk

Lars Markussen
Tlf.: 59 53 52 38 eller
lars.markussen@
kalundborg.dk