Arealgodkendelse |
Arealgodkendelse skal indhentes for ejendomme, der modtager og udbringer husdyrgødning fra husdyrbrug der får miljøtilladelse efter lovens § 10 eller miljøgodkendelse efter lovens §§ 11 og 12 og hvor kommunen vurderer at de konkrete arealer kan medføre en væsentlig påvirkning af miljøet. Arealgodkendelser gives efter § 16 i hysdyrgodkendelsesloven.
Ansøgning om arealgodkendelse skal indsendes af "tredjemanden" igennem det digitale ansøgningssystem og arealgodkendelse skal indhentes til samtlige arealer, der drives under ejendommens CVR-nummer. Arealgodkendelsesordningen omfatter både andre husdyrbrug, der ikke er omfattet af den nye lov og plantebrug.
Link til det digitale ansøgningssystem. www.husdyrgodkendelse.dk
Det digitale ansøgningssystem videresender ansøgning til den kommune hvori husdyrbrugets anlæg er placeret. Du vil fra Kalundborg Kommune modtage et kvitteringsbrev, når kommunen har modtaget ansøgning igennem ansøgningssystemet. Hvis du ikke indenfor 14 dage efter afsendelse af ansøgning ikke modtager et kvitteringsbrev, bedes du kontakte Plan, Byg & Miljøenheden.
Ved behandling af ansøgninger efter § 16 foretager kommunen partshøring af ansøger samt relevante parter i en periode på 3 uger.
Den endelige miljøgodkendelse annonceres i ugeavisen og på kommunens hjemmeside og kan i en periode på 4 uger herefter påklages. Det kan oplyses at kommunen opkræver brugerbetaling for det arbejde der udføres i forbindelse med miljøgodkendelsen. |
Fakta |
Yderligere information Lars Markussen Charlotte Sondh Line Bang Helmer
|