Aktiviteter og Events |
Kalundborg Kommunes EU-kontor står bag en række initiativer og events - se nogle eksempler her:
Juni 2010 - besøg af EU's Klimakommissær Connie Hedegaard Kalundborg EU-Kontor er vært for Klimakommissær Connie Hedegaard ved et arrangement med deltagelse af de danske kommuner og regioner, der har fast repræsentation i EU's hovedstad Bruxelles. Mødet arrangeres med det formål at introducere kommissæren for det aktive arbejde, der udøves af de kommunale og repræsentationers repræsentationer i Bruxelles for at fremme danske interesser dér.
April 2010 - samarbejdsaftale om elbiler Kalundborg EU-kontor færdigforhandlede aftalegrundlaget for den samarbejdsaftale med Better Place som Kalundborg Kommune senere indgik med det danske elbil-projekt om udrulning af ledningsnet og ladestandere til elbiler i kommunen. Læs pressemeddelelsen her.
Marts 2010 - anerkendelse fra EU Kommissionen Kalundborg EU-kontor har opnået EU Kommissionens anerkendelse som "Official Partner" for tre projektinitiativer, der arbejder for at fremme bæredygtige energiløsninger og praksis. Siden 2005 er der optaget 904 projekter på EU's (DG Energi) eksklusivliste, der nu også omfatter tre initiativer fra Kalundborg:
Februar 2010 - Symbiosen nomineret til EU's Energipris Kalundborg EU-kontor fik Kalundborgs Industrielle Symbiose nomineret til EU's Energipris for bedste præstation for indgåelse af frivillige aftaler mellem industrier for at opnå energireduktioner og begrænsning af udledning af CO2. Symbiosen var i skarp konkurrence med BT Group; Microsoft Corporation; Carrefour Gruppen og Alcatel Lucent som vandt. Læs pressemeddelelsen her.
Januar 2010 - Konference om klimatilpasning Klima-konference i Kalundborg for geologer og miljøfolk, der arbejder med klimatilpasning. Konferencen er en væsentlig aktivitet som led i et af Østersøens til dato største EU-projekter på ca. 40 mio. kr. som Kalundborg EU-kontor har trukket til Kalundborg ved at sikre, at Kalundborg Kommune blev demonstrationscase for projektets 24 partnere fra alle landene omkring Østersøen i Interreg projektet BaltCICA. Udover Kalundborg Kommune indgår GEUS og Teknologirådet som partnere i projektet.
Oktober 2009 - besøg af EU's Energikommisær Andris Piebalgs Kalundborg EU kontor inviterede EU's Energikommissær Andris Piebalgs til en introduktion af den "danske elbil model" for integration af vindenergi i elbilsbatterier herunder fremvisende elbil, ladestander fra Better Place Denmark og vindmøller som var udlånt af Vindmølleindustrien samt brochurer fra EnergiNet.dk Læs pressemeddelelsen her.
September 2009 - Klimakonference i Kalundborg Kalundborg EU-kontor koordinerer program og indhold for Kalundborg Klimakonference med mere end 140 deltagere. Emnet for konferencen var de særlige udfordringer og de særlige muligheder der er for at virkeliggøre kommunens vision om en grøn industrikommune i vækst. Deltagerne kunne bl.a. høre indlæg om klimaløsninger fra Anders Eldrup, direktør i DONG Energy, Charles Nielsen, udviklingschef i DONG Energy, Jes Guldbrand Andersen, direktør i Novozymes i Kalundborg, Kasper Lindgård, kontorchef i Økonomi- og Erhvervsministeriet, og Anders Stouge, direktør i Dansk Industri Energibranchen m.fl.
September 2009 - åbning af verdens største havvindmøllepark Kalundborg EU-kontor med til åbningen af verdens største havvindmøllepark Horns Rev II for at repræsentere Kalundborg Kommune, der netop har færdigforhandlet en aftale om indkøb af grøn strøm til kommunen fra Horns Rev II. Ved aftalen opnås en CO2 besparelse på 4.100 tons.
Juli 2009 - miljøministeren besøger Symbiosen Kalundborg EU-kontor inviterede miljøministeren til at gæste Symbiosen. Miljøministeren udtrykte stor beundring over, at Kalundborgs Industrielle Symbiose byggede på frivillighed og det faktum at samarbejdet var indgået helt tilbage til 1960'erne pga. at det var en god forretning, er et princip som bør danne skole.
Juni 2009 - besøg af EU's Kommissionsformand Barroso EU's Kommissionsformand Barosso blev introduceret til den "danske model" for integration af vindenergi i batteri herunder fremvisende elbil, ladestander og vindmøller som var udlånt af Vindmølleindustrien samt brochurer fra EnergiNet.dk. Læs pressemeddelelsen her.
Juni 2009 - besøg af EU's Miljøkommissær Stavros Dimas EU's Miljøkommissær Stavros Dimas blev introduceret for Cluster Biofuels Denmark og Inbicons 2. generations bioethanol produktion baseret på halm og enzymer med afsæt i verdens største demonstrationsanlæg. Læs pressemeddelelsen her.
Juni 2009 - Kalundborg EU-kontor bag dansk COP15 event i Bruxelles I forbindelse med Green Week initierede Kalundborg EU-kontor en dansk COP15 event i Bruxelles sammen med Danmarks Ambassade og Dansk Industri og de danske regioner i Bruxelles.
December 2008 - Klimapartnerskabsaftale med DONG Energy Dong Energy og Kalundborg Kommune indgår partnerskabsaftale. Se film om partnerskabet mellem DONG Energy og Kalundborg Kommune på DONGs hjemmeside.
September 2008 - besøg af Klima- og Energiminister Kalundborg EU-kontor har initieret besøg af Klima- og Energiminister Connie Hedegaard i Kalundborgs Industrielle Symbiose.
September 2008 - Kinesisk TV besøger Kalundborg Kalundborg på kinesisk TV. Medvirken til produktion af kinesisk programserie om klima og energi vist på nationalt kinesisk tv. Tre ud af en programserie på tolv afsnit havde Kalundborg som emne-område. Den danske Klima- og Energiminister blev interviewet til programmerne. TV-stationen har 24 mio. seere, og programmerne bliver vist i løbet af foråret 2009, som en optakt til Klimakonferencen COP15 i København i december 2009.
Juni 2008 - EU-kontor fik Novozymes i kontakt med kommissær På EU's årlige miljøkonference "Green week" 3. juni 2008, fik Novozymes besøg af EU's miljøkommissær grækeren Stavros Dimas, ved hjælp af Kalundborg EU-kontor.
Kalundborg EU-Kontor som ekstern taler/oplægsholder:
|
Fakta |