Trafik- og tekniske anlæg

Kalundborg Ny Vesthavn

Kraner på pier

Kalundborg Kommune har vedtaget et tillæg til Kalundborg Kommuneplan 2000-2012 med det formål at muliggøre udbygning af en Ny Vesthavn i Kalundborg. Tillægget er optaget i denne kommuneplan.

Nedenstående er retningslinjerne for Kalundborg Ny Vesthavn. For uddybing af disse henvises til kommuneplantillæg nr. 25 til Kalundborg Kommuneplan 2000-2012 for udviklingen af Kalundborg Ny Vesthavn. 

Mål

Det er Kommunalbestyrelsens mål at:

  • understøtte en fortsat udvikling af Kalundborg Havns potentiale
  • understøtte en attraktiv byudvikling ved og omkring den nuværende Kalundborg Havn under hensyntagen til havnens udviklingsbehov 

Retningslinjer

8.3.1 For Kalundborg Ny Vesthavn gælder, at:

  1. der skal sikres mulighed for opfyld på søterritoriet til havneanlæg
  2. det samlede havneanlæg udlægges som BYOMRÅDE og overføres til byzone
  3. der i området angivet i figur 2.3 kan etableres færgehavn med tilhørende terminal- og andre anlæg i relation til færgetrafikken. Desuden kan der etableres containerterminal og faciliteter til håndtering af massegods. På ikke-kajnære arealer kan der endvidere etableres havnerelaterede erhverv
  4. der foretages en funktionsopdeling af havnen i færgehavn, massegods, containerhavn, havnerelateret erhverv og adgangsvej som vist i figur 2.4
  5. havnen trafikbetjenes ved tilslutning til eksisterende Asnæsvej
  6. der skal sikres etableret en økologisk forbindelse i form af et plantebælte langs områdets afgrænsning mod land
  7. de miljømæssige konsekvenser skal ligge inden for de rammer, der er beskrevet i VVM-redegørelsen med tilhørende Tillæg nr. 25 til Kalundborg Kommuneplan 2000-2012

Kort 2.3 over Kalundborg Ny Vesthavn

 

 

Sidst opdateret 17/11-2010

STATUS I DEN POLITISKE PROCES

Kalundborg Kommuneplan 2009-2021 er vedtaget af Kommunalbestyrelsen 16. december 2009.

© Kalundborg Kommune   ·   Klosterparkvej 7   ·   4400 Kalundborg   ·   E-mail: plan.byg.miljo@kalundborg.dk   ·   www.kalundborg.dk/kommuneplan