Rekreativ struktur

Kolonihaver

Redegørelse

I Kalundborg kommune findes der i dag kolonihaveforeninger fordelt på seks lokaliteter:

  • Kalundborg, Solitudevej
  • Kalundborg, Holbækvej: Rynkevang
  • Kalundborg, Holbækvej: Stejlhøj
  • Kalundborg, Holbækvej: Virkelyst
  • Kalundborg, Nyvang: Nyvang
  • Høng: Haveforeningen Banemarken

Kolonihaver skal tjene som et supplement til etageboliger. Dansk kolonihaveforbunds vejledende norm for arealudlæg er én kolonihave pr. ti etageboliger. Kolonihaverne kan udlægges inden for de mulige byvækstområder.

 

Kolonihaveområder skal fortrinsvis være offentligt ejede, og udlejning skal finde sted gennem kolonihaveforbundet eller tilsvarende selvejende institution. Alternativt må det gennem tinglysning sikres, at haverne tjener deres almennyttige formål som supplement til etageboliger.

 

Alle eksisterende kolonihaver er udpeget som varige. Et varigt kolonihaveområde kan kun nedlægges efter tilladelse fra Kommunalbestyrelsen. Tilladelsen må kun meddelses, hvis væsentlige samfundsmæssige hensyn gør det nødvendigt at disponere over arealet til et formål, der ikke kan tilgodeses andet sted i kommunen. Samtidig skal der tilvejebringes et erstatningsareal.

 

I kolonihaveloven nævnes, at væsentlige samfundsmæssige hensyn normalt ikke omfatter nye boliger eller erhvervsvirksomheder.

Sidst opdateret 07/09-2011

STATUS I DEN POLITISKE PROCES

Kalundborg Kommuneplan 2009-2021 er vedtaget af Kommunalbestyrelsen 16. december 2009.

© Kalundborg Kommune   ·   Klosterparkvej 7   ·   4400 Kalundborg   ·   E-mail: plan.byg.miljo@kalundborg.dk   ·   www.kalundborg.dk/kommuneplan