Landskabsområde |
|
LANDSKABSOMRÅDE indeholder værdifulde naturområder, bevaringsværdige landskaber og kulturhistoriske værdier. LANDSKABSOMRÅDE er primært forbeholdt jordbrugserhvervet. Retningslinjerne er dog udformet så der, samtidig med at landbrugsdriften sikres, tages vidtgående hensyn til bevaringsinteresserne. Der åbnes mulighed for et forsøgsbyggeri ved Ulstrup, Røsnæs. |
Retningslinjer
5.3.1 LANDSKABSOMRÅDE vises under temaet LANDSKABSOMRÅDER på kortet 5.0.a under områdetyper
5.3.2 LANDSKABSOMRÅDE indeholder værdifulde naturområder, bevaringsværdige landskaber og kulturhistoriske værdier.
5.3.3 I LANDSKABSOMRÅDE bør nye tekniske anlæg og bebyggelser, der ikke tjener det lokale jordbrugserhverv, undgås. Nødvendige anlæg og bebyggelser skal, i den udstrækning det er muligt, indpasses under hensyn til landskabelige forhold og lokal byggeskik, således at der opnås en god helhedsvirkning. Der skal samtidig lægges vægt på, at de naturmæssige, kulturhistoriske, rekreative og landbrugsmæssige værdier respekteres.
Boliger5.3.4 I afgrænsede landsbyer i LANDSKABSOMRÅDE kan der under respekt for kulturmiljøer, kirkeomgivelser, øvrige bevaringsinteresser mv. planlægges for begrænset byggeri til helårsboliger, der understøtter livet i landsbyen og sigter på en afrunding og udfyldning af landsbyen. Der skal tages hensyn til eksisterende erhvervsvirksomheder, herunder jordbrugserhvervets mulighed for fortsat drift. Endvidere skal der tages hensyn til de særlig værdifulde landbrugsområder og til det omgivende landskab.
5.3.5 Af hensyn til bevarelsen af det stedlige by- og bygningsmiljø, skal det vurderes, om der skal stilles særlige vilkår til udformningen af byggeriet, og om ubebyggede grunde bør bevares på grund af deres historiske fortælleværdi.
Forsøgsbyggeri5.3.6 I Ulstrup på Røsnæs kan der etableres et forsøgsprojekt med op til 21 nye boliger nord for landsbyen som led i et udviklingsprojekt af byzonelandsbyen Ulstrup. Forsøgsbyggeriet skal etableres nord for bykernen i mindre grupper tilpasset stedets karaktertræk og i tilknytning til landsbyen. Forsøgsbyggeriet kan kun etableres, såfremt der ikke herved tilsidesættes væsentlige beskyttelsesinteresser. Område K11.B08 og K11.B09 skal være bebyggede før område K11.B06 hhv. K11.B04 kan påbegyndes.
5.3.7 Forsøgsbyggeriet i Ulstrup som beskrevet i retningslinje 5.3.6 kan kun etableres på baggrund af en lokalplan. Med lokalplanen skal der redegøres for, hvordan de konkrete hensyn, der er nævnt i retningslinjerne, varetages.
Erhverv5.3.8 Der skal være mulighed for at inddrage eksisterende ledige bygninger som f.eks. industribygninger, mejerier og landbrugsbygninger til erhvervsvirksomhed, såfremt bebyggelsen ikke skal gennemgå en større udvidelse, og såfremt det ikke indebærer skæmmende oplag.
5.3.9 Virksomheder og servicefunktioner, der betjener jordbrugserhvervet eller den lokale befolkning, skal i begrænset omfang kunne etablere sig i nye bygninger eller udvide eksisterende bygninger, såfremt det kan ske uden at væsentlige naturmæssige, kulturhistoriske, landskabelige, rekreative, miljømæssige eller landbrugsmæssige værdier tilsidesættes.
5.3.10 Virksomheder beliggende i det åbne land kan normalt ikke udvides bygningsmæssigt, medmindre særlige forhold gør sig gældende. Eksisterende virksomheder, som inden den 1. januar 1985 havde investeret væsentligt i anlæg og/eller bygninger, som vil gå tabt ved en eventuel flytning af virksomheden, kan dog tillades udvidet i takt med behovet, såfremt det kan ske uden at væsentlige naturmæssige, kulturhistoriske, landskabelige, rekreative, miljømæssige eller landbrugsmæssige interesser tilsidesættes. Der bør endvidere tages hensyn til trafikbetjeningen, herunder især den kollektive transport.
5.3.11 Virksomheder, som fordrer direkte adgang til råstoffer, bør placeres, hvor ressourcen findes, såfremt dette ikke tilsidesætter de naturmæssige, kulturhistoriske, landskabelige, rekreative og landbrugsmæssige interesser, der er i området.
|
STATUS I DEN POLITISKE PROCES |
Kalundborg Kommuneplan 2009-2021 er vedtaget af Kommunalbestyrelsen 16. december 2009 |
Links og dokumenter |
> Oversigt over statslige interesser i kommune-planlægningen - 2009 |
Informationer på kort |