Byområde |
|
BYOMRÅDER omfatter byzoner, rammelagt byudvikling og bynære rekreative områder. BYOMRÅDER er udlagt til bolig- og erhvervsformål, privat og offentlig service samt nærrekreative funktioner, såsom idrætspladser, kolonihaver og andre fritidsfaciliteter. Egentlig byudvikling skal finde sted i BYOMRÅDE. |
MålFor mål se bosætning, landdistrikter og boligudbygning. |
RetningslinjerBYOMRÅDE5.1.1 BYOMRÅDE er byzoner, rammelagt byudvikling og bynære rekreative områder. BYOMRÅDE vises under temaet BYOMRÅDER på kortet 5.0.a under områdetyper.
|
5.1.2 BYOMRÅDE er udlagt til bolig- og erhvervsformål, privat og offentlig service samt nærrekreative funktioner såsom idrætspladser, kolonihaver og andre fritidsfaciliteter.
Byudvikling5.1.3 Egentlig byudvikling kan kun finde sted i BYOMRÅDE. Arealer til egentlig byudvikling skal udlægges i umiddelbar tilknytning til eksisterende byzone og tages i brug indefra, medmindre særlige landskabelige, kultur- og naturmæssige forhold taler for andet.
5.1.4 Egentlig byudvikling skal planlægges under hensyntagen til udnyttelse af infrastrukturen, herunder mulighederne for kollektiv trafikbetjening.
Nyudlæg5.1.5 Eksisterende byzonearealer skal søges anvendt, før nye arealer inddrages til byzone. Der kan kun udlægges nye arealer til byformål på baggrund af en dokumentation af behovet i planperioden. Dokumentationen skal indeholde en opgørelse over rummeligheden i allerede kommuneplanlagte områder til byformål, herunder områder med mulighed for byomdannelse, samt en opgørelse over det forventede arealforbrug i planperioden, herunder arealforbruget pr. bolig i de fremtidige boligområder.
5.1.6 Ved planlægning af byudvikling skal det dokumenteres, at der er sket en afvejning i forhold til natur- og miljømæssige, kulturhistoriske, landskabelige og rekreative værdier samt grundvands- og jordbrugsinteresser. Muligheden for at forøge de førnævnte værdier skal ligeledes inddrages i planlægningen.
5.1.7 Arealer, der endnu ikke er inddraget til byudvikling, skal administreres i overensstemmelse med retningslinjerne for de tilgrænsende områder i det åbne land.
Grænser mod det åbne land5.1.8 Varige bygrænser mod det åbne land og mod større indfaldsveje skal normalt markeres med beplantning.
Hensyn til veje5.1.9 Ved planlægning af byudvikling skal der tages hensyn til statsvejenes og gennemfartsvejenes funktion som sikre færdselsårer.
5.1.10 Nye arealudlæg til BYOMRÅDE kan som hovedregel ikke ske i en beskyttelseszone langs statsveje og gennemfartsveje. Beskyttelseszonen omfatter arealerne i en afstand af mindst 300 m fra vejmidte af eksisterende eller planlagte motorveje og mindst 150 m fra vejmidte af øvrige eksisterende eller planlagte statsveje og gennemfartsveje. Inden for BYOMRÅDE nedsættes beskyttelseszonen til 30 m fra vejmidte.
Forurenede arealer5.1.11 På arealer, hvor der tidligere har været losseplads, deponering af farligt affald, erhvervsmæssige aktiviteter mv., som har forurenet jorden, må der kun indrettes forureningsfølsom bebyggelse eller aktiviteter, såfremt det er dokumenteret, at dette kan anses for sundheds- og miljømæssigt forsvarligt.
Lokalisering5.1.12 Der kan kun planlægges for husbåde til helårsbeboelse i byzonehavne.
5.1.13 Nye fremstillingsvirksomheder kan som hovedregel kun etableres i BYOMRÅDE ved større byer.
Lokale forhold5.1.14 Området ved Hellemosegård udgør den endelige afgrænsning mod det åbne land. Der skal etableres et beplantningsbælte mod syd og vest, og vejadgangen til området må ikke gennemskære den grønne kile, der er tilbage.
5.1.15 Området ved Raklev Skillevej udgør den endelige afgrænsning mod det åbne land, og den grønne struktur mod vest langs Nyrupvej skal sikres.
For retningslinjer for forsøgsbyggeri ved Ulstrup, se retningslinjerne under LANDSKABSOMRÅDE. |
STATUS I DEN POLITISKE PROCES |
Kalundborg Kommuneplan 2009-2021 er vedtaget af Kommunalbestyrelsen 16. december 2009. |
Links og dokumenter |
> Oversigt over statslige interesser i kommune-planlægningen - 2009 |
Informationer på kort |