Beskyttelsesområde |
|
Beskyttelsesområde består af kerneområder i kommunens natur og er helt centrale for oplevelsen af kommunens større sammenhængende naturområder. |
Retningslinjer5.4.1 BESKYTTELSESOMRÅDE vises under temaet BESKYTTELSESOMRÅDER på kortet 5.0.a. under områdetyper.
5.4.2 BESKYTTELSESOMRÅDE omfatter kerneområder i kommunens natur, landskab og kulturhistorie.
5.4.3 I BESKYTTELSESOMRÅDE kan der som hovedregel kun opføres nye bebyggelser, som har direkte tilknytning til det enkelte jordbrug. Anden form for anlæg og bebyggelse kan kun finde sted, hvis det har til formål at fremme formidlingen af områdets kvaliteter, uden at disse tilsidesættes. Anlæg og bebyggelse skal tilpasses landskabet og den lokale byggeskik.
Boliger5.4.4 I landsbyer i BESKYTTELSESOMRÅDE kan der i yderst begrænset omfang, under vidtgående hensyn til indpasning i det omgivende landskab og med respekt for kulturmiljøer, kirkeomgivelser, øvrige bevaringsinteresser mv., planlægges for byggeri til helårsboliger, der understøtter livet i landsbyen og sigter på en afrunding og udfyldning af landsbyen.
5.4.5 Af hensyn til bevarelsen af det stedlige by- og bygningsmiljø skal det vurderes, om der skal stilles særlige vilkår til udformningen af byggeriet, og om ubebyggede grunde bør bevares på grund af deres historiske fortælleværdi.
Erhverv5.4.6 Der kan kun opføres bygninger, som er nødvendige for landbrugsdriften.
5.4.7 Der skal være mulighed for at inddrage eksisterende ledige bygninger som fx industribygninger, mejerier og landbrugsbygninger til erhvervsvirksomhed, såfremt bebyggelsen ikke skal gennemgå en større udvidelse, og såfremt det ikke indebærer skæmmende oplag.
5.4.8 Virksomheder beliggende i det åbne land kan ikke udvides bygningsmæssigt, medmindre særlige forhold gør sig gældende. Eksisterende virksomheder i det åbne land, som inden den 1. januar 1985 havde investeret væsentligt i anlæg og/eller bygninger, som vil gå tabt ved en eventuel flytning af virksomheden, kan dog tillades udvidet i takt med behovet, såfremt det kan ske, uden at væsentlige naturmæssige, kulturhistoriske, landskabelige, rekreative, miljømæssige eller landbrugsmæssige interesser tilsidesættes. Der bør endvidere tages hensyn til trafikbetjeningen, herunder især den kollektive transport. |
STATUS I DEN POLITISKE PROCES |
Kalundborg Kommuneplan 2009-2021 er vedtaget af Kommunalbestyrelsen 16. december 2009. |
Links og dokumenter |
> Oversigt over statslige interesser i kommune-planlægningen - 2009 |
Informationer på kort |