Natur og kulturarv

Natur og kulturarv generelt

Kalundborg Kommune har efter nedlæggelsen af Vestsjællands Amt overtaget planlægning for og administration af det åbne land. Dette giver nye udfordringer, når den fremadrettede planlægning skal afvejes i forhold til ansvaret for at bibeholde de eksisterende værdier. Fordelen er, at kommunen planmæssigt behandles som et samlet hele, så by og land og overgangen imellem disse kan samtænkes. Der åbnes også en mulighed for en samlet koordinering af de forskelligartede beskyttelsesinteresser, lige fra de geologiske til de arkitektoniske. Naturbeskyttelsesinteresser kan ses som et bindeled mellem de øvrige beskyttelsesinteresser, styret af som de er af naturforholdene, men i høj grad formet af det kulturlandskab, de også er et produkt af. På samme måde er kulturmiljøerne formet efter de naturmæssige forhold, der har indvirket på skabelsen af et givent kulturmiljø.

Ud over de beskyttelsesmæssige bindinger, der er overtaget fra amtet, rummer kommunen også Natura 2000-områder og Ramsar-områder udpeget af staten og EU. Her vil de kommende Natura 2000-planer være bindende forudsætninger for den øvrige kommunale planlægning.

En anden planmæssig udfordring er kommunens kyster, hvor den tre km brede kystnærhedzone stiller skærpede krav til de planlægnings- og funktionelle begrundelser for arealudlæg for at beskytte og friholde kysterne, så de fortsat udgør landskabelige helheder med høj natur- og landskabsværdi.

Jordbrugserhvervene sætter også deres præg på Kalundborg kommunes åbne land. Retningslinjerne for jordbrug er overført fra Regionplanen, da der ikke har været en opdateret analyse af jordbrugserhvervene.

Indsatsområder i planperioden

Der er i planperioden behov for en revision og uddybing af vidensgrundlaget for de eksisterende værdier. Planstrategien har fastsat, at Skov- og Naturstyrelsens landskabskaraktermodel indarbejdes i det kommende kommuneplanarbejde.

Kulturmiljøudpegningerne er foretaget på regionalt (amtsligt) niveau og bør detaljeres yderlige til kommunalt niveau. Samtidig er det et statsligt krav, at kulturmiljøer udpeges både på land og i byer, så de amtslige åbent land-udpegninger bør suppleres med udpegninger i byerne.

På natursiden vil de kommende Natura 2000-planer og vandplanerne være af afgørende betydning. Disse vil i løbet af planperioden afføde et krav om handleplaner for de enkelte områder, og det skal derfor sikres, at kommuneplanen ikke strider mod disse planer. For samtlige udpegninger af beskyttet natur (dvs. §3-områder) uden for Natura 2000-områder vil gennemførelse af naturkvalitetsplanlægning være en forudsætning for at kunne træffe de rigtige valg om prioritering af indsatsen.

Den fulde fordel af indsatser på de tre ovenstående områder ville bedst kunne opnås, hvis der sker en sammentænkning af disse. Individuelle indsatser bør redegøre for, hvordan de kan indtænkes i sammenhæng med de resterende.

Planstrategiens mål om udpegning af retningslinjer til lokalisering af driftsbygninger og anlæg inden for de særligt værdifulde landbrugsområder bør følges op i forbindelse med en landskabskaraktervurdering.