Skovrejsning

Redegørelse

Generelt/indledning

Skovrejsningsområder er et af de kommuneplantemaer, der er overtaget fra det tidligere Vestsjællands Amt. Kommunalbestyrelsen har valgt at overføre de amtslige udpegninger i deres nuværende form i kommuneplanen, men vil tage områderne op til revision med sigte på en revideret udpegning i den næste kommuneplanrevision. Der er dog foretaget mindre justeringer i arealudpegningerne, således at fredskov beliggende i områder, hvor skovrejsning er uønsket, ændres til 'skovrejsning muligt'-områder.

Behovet for revision skyldes, at der ikke må være sammenfald mellem skovrejsningsområder og råstofinteresseområder. Dette forventes at være tilfældet, når den nye råstofplan kommer (den er pt. påklaget til Naturklagenævnet). Råstofplanen (i den påklagede version) havde udpeget meget store interesseområder i Vestsjælland med intension om at begrænse disse med næste Råstofplan. Kommunen afventer derfor, at den overordnede planlægning er på plads, før der udpeges nye skovrejsningsområder.

Nuværende forhold

I Kalundborg kommune er andelen af fredskov på 5,5 % (mod 14% på landsgennemsnit). Skovene i kommunen er koncentreret i den nordøstlige del omkring Bjergsted Bakker, øst for Tissø samt på Asnæs og Røsnæs.

Fredskov er arealer, der skal drives efter skovlovens regler om god og flersidig skovdrift. En fredskov skal bestå af træer, som enten danner eller er ved at vokse op til skov af højstammede træer. Der kan være ubevoksede arealer i en fredskov såsom moser, heder, enge o.l. Således har skovene stor betydning for bevarelsen af den biologiske mangfoldighed, sikring af rent drikkevand og styrkelsen af befolkningens friluftsliv.  

De udpegede 'skovrejsning ønsket'-områder er grundlaget for lokaliseringen af den statslige skovrejsning, idet nye statsskove skal placeres inden for disse. Desuden danner de udpegede 'skovrejsning ønsket'- og 'skovrejsning mulig'-områder grundlag for administrationen af tilskudsordninger til privat skovrejsning, som administreres af Skov- og Naturstyrelsen i samarbejde med de lokale Statskovdistrikter. Kommunen inddrages i denne forbindelse som høringspart. 

Udpegningen til skovrejsningsområde forhindrer ikke, at området kan anvendes som hidtil. Områdets status som skovrejsningsområde vil dog indgå i sagsbehandlingen ved ansøgning om tilladelse til ændret anvendelse efter anden lovgivning. Kommuneplanen angiver områder, hvor der er forbud mod tilplantning, og er i den forbindelse bindende for lodsejeren.

Ad Skovrejsningsområde

Skovrejsningsområder – dvs. områder hvor skovrejsning er ønsket – udgør ca. 2.863 ha i Kalundborg kommune. Det er Kommunalbestyrelsens hensigt at øge dette areal væsentligt ved en evt revision af skovrejsningsområderne med udgangspunkt i en landskabskaraktervurdering.

Ved ansøgning om skovrejsning i skovrejsningsområder, der samtidig er udpeget som råstofinteresseområder, skal Regionen først vurdere, om skovrejsning er i konflikt med de pågældende råstofinteresser.

Ad Skovrejsning mulig

Områder, hvor skovrejsning er mulig, er områder, som er beliggende uden for skovrejsningsområde og uden for områder, hvor skovrejsning er uønsket, samt uden for BYOMRÅDER og SOMMERHUSOMRÅDER. I områder, hvor skovrejsning er mulig, kan der plantes skov. Arealet udgør ca. 30.480 ha i Kalundborg kommune.

Ad Skovrejsning uønsket

I Kalundborg kommune udgør arealet, hvor skovrejsning er uønsket, ca. 23.480 ha. Kommunen skal føre tilsyn med, at der ikke plantes skov på landbrugsejendomme i de områder, hvor skovrejsning er uønsket.

Områder, hvor skovrejsning er uønsket, er udpeget på baggrund af naturmæssige, kulturhistoriske, landskabelige og planmæssige interesser. Beskyttede naturtyper og fortidsminder samt arealer omfattet af beskyttelseslinjer er desuden sikret mod tilplantning gennem naturbeskyttelseslovens generelle bestemmelser. Fredede områder og områder, hvor fredning er under forberedelse, indgår i områderne.

Områder, der er udpeget som råstofgraveområde, er også udpeget som 'skovrejsning uønsket' , men kan ved ophævelse af området som råstofgraveområde udlægges som skovrejsningsområde eller område, hvor skovrejsning er mulig.

Områder, der er udpeget til opstilling og udskiftning af vindmøller efter Regionplanen, og de tilgrænsende arealer i en afstand af 2 km mod sydvest, faldende til 500 m i nordøstlig retning, er friholdt for udlæg til skovrejsningsområder. Da vindmølleområderne ikke er overtaget fra Regionplanen, bør det vurderes, om disse områder kan overgå til 'skovrejsning muligt' eller 'skovrejsning ønsket' i forbindelse med evt. ændring af skovrejsningsområderne.

Øvrige anlægsområder, herunder vejtraceer og ledningstraceer, er ligeledes defineret som negativområder, hvor skovrejsning er uønsket. Endelig er områder, der er udpeget som beskyttelsesområde omkring kirkerne (kirkeomgivelser) og udvalgte kulturmiljøer, udlagt til minusområde.

Dispensation

Kommunen kan, hvor særlige forhold taler for det, give dispensation til skovtilplantning i områder, hvor skovrejsning er uønsket. Kommunen kan således, på baggrund af en konkret ansøgning og efter en nærmere vurdering, tillade tilplantning af mindre dele af minusområderne. Kommunen følger her en restriktiv praksis.

Fremtidige skovrejsningsområder

Områder, hvor skovrejsning er ønsket, tages op til revision i planperioden, så de kan indgå i overvejelserne om en satsning på sundhed og klima. Her vil en landskabskaraktervurdering være et vigtigt værktøj, der kan bidrage med information om landskabernes bæreevne i forhold til dækningsgrad og type af skov. Herved vil kommunen biddrage til den statslige målsætning om at øge landets fredskovsareal i løbet af de næste ca. 80 år til 20-25 %.

Skovbyggelinjer

For alle statsejede skove samt for privatejede skove på over 20 ha gælder, jf. naturbeskyttelsesloven, en skovbyggelinje på 300 meter. Det vil sige´, at der inden for en afstand af 300 meter fra skoven i de fleste tilfælde ikke må placeres bygninger, campingvogne og lignende. Der kan i særlige tilfælde dispenseres fra skovbyggelinjerne.