Naturbeskyttelse

Redegørelse

Internationale naturbeskyttelsesområder

De internationale naturbeskyttelsesområder eller Natura 2000-områder er en samlet betegnelse for Ramsarområder, EF-fuglebeskyttelsesområder og EF-habitatområder. Ramsarområderne er udpeget for at beskytte vådområder af international betydning navnlig som levesteder for vandfugle. EF-fuglebeskyttelsesområder er udpeget med særligt henblik på at beskytte områder med mange trækfugle og for at forbedre vilkårene for fuglearter, som er truede, særligt sårbare eller sjældne. Tilsvarende er EF-habitatområder udpeget for at beskytte en række dyr og planter og for at sikre visse naturtyper særlig beskyttelse. Habitatområderne er tænkt som et netværk af grønne korridorer over hele EU.

Planforslag, som enten i sig selv eller i forbindelse med andre planer kan påvirke et internationalt naturbeskyttelsesområde væsentligt, skal konsekvensvurderes. Ved tilladelser, dispensationer eller godkendelser, der vil kunne påvirke et internationalt naturbeskyttelsesområde væsentligt, skal det af afgørelsen fremgå, at det ikke indebærer forringelser af naturtyperne og levestederne for arterne i området eller medfører forstyrrelser, der har betydelige konsekvenser for de arter, området er udpeget for.

I henhold til miljømålsloven vedtager staten senest i december 2009 seksårige naturplaner for de internationale naturbeskyttelsesområder – Natura 2000-områderne. Naturplanerne vil indeholde et mål for naturtilstanden i Natura 2000-områderne. Natura 2000-planlægningen er en bindende forudsætning for den øvrige kommunale planlægning. Med baggrund i naturplanerne skal kommunen senest i december 2010 have udarbejdet og vedtaget kommunale handleplaner for, hvordan naturplanerne realiseres.

Liste over internationale naturbeskyttelsesområder i Kalundborg kommune:

• habitatområde nr. 135: Sejerø Bugt og Saltbæk Vig
• habitatområde nr. 137: Store Åmose, Skarresø og Bregninge Å
• habitatområde nr. 138: Åmose, Tissø, Halleby Å og Flasken 
• habitatområde nr. 195: Røsnæs, Røsnæs Rev og Kalundborg Fjord 
• EF-fuglebeskyttelsesområde nr. 94: Sejerø Bugt og Nekselø 
• EF-fuglebeskyttelsesområde nr. 99: Saltbæk Vig
• EF-Fuglebeskyttelsesområde nr. 100: Tissø, Åmose og Hallenslev Mose
• RAMSAR-område nr. 18 (identisk med fuglebeskyttelsesområde nr 94 og 99)

Dertil er der er en godkendelsesproces i gang for udpegelse af habitatområdet "Kalundborg Fjord". Processen forventes at være afsluttet inden for en kortere årrække.

Arealer beskyttet efter national lovgivning

De naturtyper, der siden 1. juli 1992 har været beskyttet ifølge naturbeskyttelseslovens §3, er overdrev, heder, enge, moser og strandenge med areal større end 2.500 m² og søer større end 100 m². Dette kaldes i daglig tale for §3-arealer, §3-områder eller §3-natur. Desuden er udpegede åstrækninger, der allerede blev beskyttet i 1982, lagt ind under §3-beskyttelsen. Formålet med loven var at stoppe den tilbagegang, som naturtyperne har været udsat for landet over, og beskyttelsen fungerer som en forbudsparagraf, der forbyder ændring af tilstanden, men med mulighed for dispensation i særlige tilfælde.

Beskyttede, sårbare og truede arter

En gruppe af dyr og planter, de såkaldte bilag IV-arter, nyder en streng beskyttelse både inden for og uden for internationale naturbeskyttelsesområder efter bestemmelser i EF-habitatdirektivets artikel 12. Som for de internationale naturbeskyttelsesområder skal det i forbindelse med planer, projekter og afgørelser vurderes, om bilag IV-arter eller deres levesteder påvirkes negativt.

Bilag IV-arter kendt fra Kalundborg kommune:

• Enkelt Månerude 
• Mygblomst 
• Grøn Mosaikguldsmed 
• Grønbroget Tudse 
• Klokkefrø 
• Løgfrø 
• Spidssnudet Frø 
• Stor Vandsalamander 
• Strandtudse 
• Markfirben 
• Marsvin 
• Odder 
• Skimmelflagermus 
• Langøret Flagermus 
• Brunflagermus 
• Dværgflagermus 
• Sydflagermus 
• Troldflagermus 
• Vandflagermus

Arter i markant tilbagegang vil være opført på den danske rødliste. Denne skal give opdaterede informationer om sjældne og særligt beskyttelseskrævende arter til brug for naturforvaltningen, og rødlisten er desuden en del af opfyldelsen af Danmarks forpligtelser i henhold til den internationale biodiversitetskonvention. Indsatsen for at forbedre arters spredningsmuligheder og fri bevægelighed vil derfor i høj grad fokusere på hvilke behov, disse rødlistearter har.

Som eksempler på sårbare eller truede arter i Kalundborg kommune kan nævnes Odder*, Spættet Sæl*, Havørn, tre arter af Vindelsnegle, Cirkelmundet Lågsnegl, Klokkefrø*, Stor Vandsalamander*, Pigsmerling, Enkelt Månerude*, Mygblomst*, Pukkellæbe og Fransk Bredpande, hvoraf de stjernemærkede også er bilag IV-arter, se ovenfor. Hvor alle landes orkidéer og alle padder og krybdyr er fredet ifølge dansk lovgivning, gælder dette kun for et fåtal af fisk, insekter bløddyr og øvrige planter. Alle pattedyr og fugle, der ikke er fastsat en jagttid for, kan betragtes som fredede, og dyr med jagttid er fredet uden for denne.

Økologiske forbindelser

Med udpegningen af økologiske forbindelser ønsker kommunen at skabe og beskytte et net af grønne forbindelser, der giver dyr og planter mulighed for spredning i eller gennem landskabet. Særligt ønskes dyrs og planters spredningsmuligheder i og mellem de internationale beskyttelsesområder fremmet. Mange dyr og planter har haft en stor tilbagegang. I de seneste årtier har årsagen til arternes tilbagegang ofte været, at bestandene er blevet isolerede i forhold til hinanden. Herved bliver bestandene sårbare over for genetisk indavl og tilfældige “katastrofer” af menneskelig eller naturlig oprindelse.

Hvor de økologiske forbindelser følger større sammenhængende naturområder,
eller hvor der i et område er flere ensartede, men mindre naturområder, er disse områder udpeget som BESKYTTELSESOMRÅDE. Tilsvarende er de områder, der i kommuneplanen er udpeget som potentielle vådområder – de såkaldte våde enge – også udpeget som BESKYTTELSESOMRÅDE.

Interessen kan til dels varetages ved administration af naturbeskyttelseslovens §3, miljøbeskyttelsesloven mv., men det vil være nødvendigt med et samarbejde med landbruget, der sikrer de dele af nettet, som ikke er omfattet af lovens bestemmelser.

Ud over de internationale beskyttelsesområder er det primært områder med truede arter, der er søgt forbundet med tilsvarende områder. Kommunen vil desuden arbejde for at sikre det mere finmaskede net af økologiske forbindelser. Dette kan ske ved hjælp af en kortlægning af områder samt en prioritering af indsatsen i forhold til beskyttelsesbehovet.
 

Naturforvaltning

Naturforvaltningen i kommunen omfatter tilsyn med fredede arealer og med beskyttede naturområder og kan også bidrage til forbedring af offentlighedens adgangs- og opholdsmuligheder i naturen samt formidling. Ifølge naturbeskyttelsesloven er der pligt til at foretage naturpleje på beskyttede arealer, bortset fra søer, som ejes af kommunen. Desuden kan kommunen foretage pleje af fredede arealer i privateje. Tilsvarende har Kommunen ifølge museumsloven pligt til at pleje fortidsminder og jord- og stendiger på kommunal ejendom, og Kommunen kan foretage pleje af diger og af privatejede fortidsminder.

Naturforvaltning søges samlet i særlige interesseområder. Etablering af nye levesteder for dyre- og planteliv kan ske i områder, der grænser op til eksisterende naturområder, i områder, der for længere tid udtages af jordbrugsdrift, og i områder i tilknytning til landsbyer, hvor der gøres en særlig indsats for at forbedre offentlighedens levevilkår.

Det Grønne Råd inddrages i det overordnede og principielle arbejde med mål og handlingsplaner. Borgere inddrages i forbindelse med Kommunens egne naturforvaltningsprojekter.

Fredede områder

I planperioden vil Kommunen gennemgå samtlige de arealer, der er fredet efter naturbeskyttelsesloven. Gennemgangen kan lede frem mod at revidere, dvs. genrejse, fredningssager, hvor dette er relevant. (Kortet 6.4.d. over fredninger viser alle fredninger, også de kulturhistoriske. For nærmere beskrivelse af fredningerne henvises til kommunes digitale kortportal).

Kort 6.4.d. Fredninger

Naturpark Åmosen

Udpegningen af Naturpark Åmosen er optaget i kommuneplanen som tillæg 1 i 2010. Der arbejdes op at oprette en fond til fremadrettet at forestå arbejdet med etablering og udvikling af Naturpark Åmosen. Fondens bestyrelse vil afløse den nuværende styregruppe. Udgangspunktet er undersøgelsesprojektet i 2004-2005; der kortlagde mulighederne for at etablere en nationalpark eller naturpark i området. Resultatet af undersøgelsesprojektet er sammenfattet i rapporten "Forslag til Naturpark Åmosen-Tissø - sammenfattende rapport. Juni 2005.

Læs mere om vision, formål, udviklingsmuligheder og målsætninger for naturparken - Plan for Naturpark Åmosen.

Naturpark Åmosen udarbejder i samarbejde med lodsejere og kommuner samt erhvervs- og interesseorganisationer en samlet naturparkplan, der skal afbalancere benyttelse og beskyttelse. Naturparkplanen vil både fokusere på sikring, vedligeholdelse og evt. forbedring af natur- og kulturværdier, samt på formidling og friluftsliv.

Baggrund for mål

Målene er dannet på baggrund af statslige interesser, den tidligere Regionplan for Vestsjællands Amt, Kalundborg Kommunes Planstrategi, Agenda21 strategi samt Natur- og Miljøpolitik.