Landskab

Redegørelse

Generelt

Retningslinjerne for landskab er overtaget fra Regionplanen for Vestsjællands Amt. Landskabsinteresserne i Vestsjællands amt var repræsenteret gennem forskellige typer udpegninger. Der er dels områdetypeinddelingen, der opdeler land uden for BYOMRÅDE og SOMMERHUSOMRÅDE i JORDBRUGSOMRÅDE, LANDSKABSOMRÅDE og BESKYTTELSESOMRÅDE med forskellige krav til fx bebyggelse i det åbne land; se områdetyper. LANDSKABSOMRÅDER er områder med værdifulde naturområder, bevaringsværdige landskaber og kulturhistoriske værdier, mens BESKYTTELSESOMRÅDER er områder med særlige beskyttelsesinteresser. Dvs, at disse udpegninger i mange tilfælde, men ikke nødvendigvis altid, indeholder landskabelige beskyttelsesinteresser, og udpegningerne kan derfor kun benyttes som en indikation på, om området indeholder landskabelige værdier.

I kirkeomgivelser og kulturmiljøudpegningerne er det kulturelementerne, der er de bærende elementer for udpegningen, men forståelsen og det visuelle indtryk af disse er ofte relateret til det landskab, de ligger i, se kulturmiljø og kirkeomgivelser.

Endelig foretog amtet en specifik landskabsudpegning af større uforstyrrede landskaber, hvilke dette afsnits retningslinjer knytter sig til.

Større uforstyrrede landskaber

Større uforstyrrede landskaber er karakteriseret som storslåede og særprægede landskaber med en relativt ringe bebyggelsesgrad, der gennem planlægning og administration kan fastholdes eller forbedres. Regionplanen for Vestsjællands Amt udpegede to større uforstyrrede landskaber i Kalundborg kommune, der begge går ind over nabokommunerne.

Det nordligste område omfatter den sydvestlige del af Odsherred, Saltbæk Vig, Røsnæs- og Asnæs-halvøerne samt farvandene omkring området – et areal på ca. 338 km². I dette område er der set bort fra en del større veje og SOMMERHUSOMRÅDER. Det sydligste område omfatter landskabet omkring Tissø og en del af Store og Lille Åmose, et areal på i alt 230 km². I dette landskab er der især set bort fra visse større trafik- og elforsyningsanlæg.

Fremtidig landskabsplanlægning

Kalundborg Kommune har med denne kommuneplan valgt at overføre amtets landskabsudpegninger, men har også med Planstrategien tilkendegivet, at det er et mål at gennemføre en landskabskaraktervurdering af kommunen. En sådan vurdering vil basere sig på Miljøministeriets landskabskaraktermetode, en ny metode baseret på GIS-analyser og feltarbejde, som giver mulighed for at gennemføre en ensartet vurdering af landskaber. Fordelen ved en sådan analyse er, at der derved kan laves en samlet beskrivelse af kommunens landskabelige kvaliteter, der kan indgå på mange niveauer i det fremtidige planarbejde.

Nogle af de steder, hvor en landskabskaraktervurdering kunne give direkte input til planlægningen, er fx ved den nyudpegning af skovrejsningsområder, som Kommunen forventes at skulle foretage, når råstofinteresseområderne er fastsat af Region Sjælland. Med baggrund i en landskabskaraktervurdering kan der ikke blot udpeges nye områder, hvor skov kan indpasses landskabeligt. Der kan også gives forslag til hvilken type skov, der bedst ville kunne tilpasses til et område.

Planstrategien har også som mål, at der skal udpeges arealer til lokalisering af landbrugets driftsbygninger og anlæg inden for de særligt værdifulde landbrugsområder. En sådan udpegning er betinget af de landskabelige forhold, og her vil en landskabskaraktervurdering være et nyttigt redskab til at foretage en sådan udpegning med.

Med den nuværende kommuneplan er rammerne for det åbne land defineret på baggrund af, hvorvidt et område er beliggende i et JORDBRUGS-, LANDSKABS- eller BESKYTTELSESOMRÅDE. Dette er en relativt grov klassifikation, der kun overordnet tager hensyn til de forskellige områders forskellighed. Fx er et BESKYTTELSESOMRÅDE ved Tissø væsensforskelligt fra et BESKYTTELSESOMRÅDE ved Vesterlyng. Alligevel gælder de samme muligheder og begrænsninger for de to områder. En landskabskaraktervurdering kunne på sigt åbne op for muligheden for differentierede rammer i det åbne land.

Den turistpolitiske redegørelse fremhæver Kalundborg kommunes natur og landskab som hovedattraktionen for valget af Kalundborg som turistdestination. En landskabskaraktervurdering kan styrke de landskabelige beskrivelser og derved fokusere planlægningen i besøgsområder, således at de kvaliteter, turisterne søger, kan styrkes gennem planlægning.

Endelig vil en landskabskaraktervurdering være et godt redskab ved lokalplanlægning således at udvikling kan foregå under hensyntagen til lokalområdets karakter. Herved forbedres mulighederne for at imødekomme planstrategiens mål om, at ”byggeri i byer ud mod det åbne land, i landsbyer og i det åbne land sker under hensyntagen til landskabet, natur og kulturværdier, herunder at bygninger og anlæg tilpasses og integreres i landskabet”.

De landskabelige udpegninger, der ligger fra Regionplanen, er ikke udarbejdet med alle disse formål i sigte og kan derfor ikke direkte anvendes som redskaber til en differentieret planlægning. Samtidig opfordres kommunerne fra statslig side til at indarbejde landskabet i planlægningen, da regionplanerne fra 2005 er foretaget på et uensartet grundlag. Det er statens intention at samle de kommunale landskabskaraktervurderinger i en samlet database, således at der ligger en fælles beskrivelse af det danske landskab. For at en sådan database vil kunne benyttes, er det vigtigt, at der tænkes på tværs af kommunegrænser ved udarbejdelsen af en landskabskaraktervurdering, og Kalundborg Kommune er derfor allerede nu i dialog med nabokommunerne, der også har intentioner om at udføre landskabskaraktervurderinger i planperioden.

Baggrund for mål

Målformuleringen er foretaget med udgangspunkt i Kalundborg Kommunes Natur- og Miljøpolitik, Kalundborg Kommunes Planstrategi og Vestsjællands Amts regionplan.