Kystnærhedszonen |
RedegørelseKalundborg kommune er en kystnær kommune med knap 39 procent af kommunen placeret i kystnærhedszonen (byzone undtaget). Dette har givet kommunen mange fordele. Bl.a. har nærheden til vandet haft stor betydning for udviklingen af Kalundborg by, igennem nyere tid specielt fordi en af landets største dybtvandshavne ligger her. Kystnærheden har også haft betydning for ferieturismen, hvor kommunen har store SOMMERHUSOMRÅDER langs store dele af vestkysten samt ved Saltbæk, Havnsø og Kaldred.
Samtidig giver kystnærheden planmæssige udfordringer, da planloven har fastlagt en kystnærhedzone på 3 km, hvor udvikling ikke er udelukket, men krævet en grundig planlægning. Baggrunden for fastlæggelse af kystnærhedszonen er ønsket om at bevare kysten, så den fortsat udgør landskabelige helheder med høje natur- og landskabsværdier. De mål, der er sat for kystnærhedzonen, er derfor udarbejdet på baggrund af de statslige interesser. Målet om at udarbejde en landskabsstrategi for den samlede kystlinje er dog fra Planstrategien.
Kystnærhedszonen udgøres af alle arealer i landzone og SOMMERHUSOMRÅDER i en afstand af 3 km fra kysten. De eksisterende byzoner er således ikke omfattet af kystnærhedszonen. Arealer i landzone inden for kommuneplanens BYOMRÅDER er kommuneplanmæssigt kystnærhedszone B, også selvom dette ikke umiddelbart fremgår af kortet.
Opdeling i zonerKystnærhedszonen er i overensstemmelse med den tidligere regionplan for Vestsjællands amt opdelt i to zoner.
Zone A er den mest sårbare del af kystzonen, og zone B er den mindre sårbare del. Denne forskel i sårbarhed giver sig udslag i graduerede retningslinjer efter zonernes generelle beskyttelsesbehov. Det skal dog understreges, at planlovens bestemmelser gælder hele kystnærhedszonen.
Zone ARetningslinjerne sigter mod at fastholde landskabet i en status quo-tilstand, idet landbrug og fiskeri dog kan placere de for driften erhvervsmæssigt nødvendige bygninger med de begrænsninger, der følger af planloven og naturbeskyttelsesloven. De rekreative interesser, der generelt knytter sig til sikring og udbygning af offentlighedens adgang og ophold i kystnærhedszonen, kan også tilgodeses, men det forudsættes, at det kan ske på en måde, der underordner sig landskabet. Zone A udgør et potentielt interesseområde for en blivende sikring, der fx kan ske ved gennemførelse af egentlige fredninger eller ved offentlige opkøb.
Zone BRetningslinjerne for zone B er udformet således, at de giver flere muligheder for fremtidig anvendelse, jf. planlovens bestemmelser om kystnærhedszone.
Planlovens bestemmelserInden for kystnærhedszonen gælder, at:
I forbindelse med kommuneplanlægningen er ubebyggede BYOMRÅDER, SOMMERHUSOMRÅDER og anlægsområder i kystnærhedszonen gennemgået. Det er vurderet, om eksisterende kommuneplanrammer og lokalplaner fortsat er aktuelle, dvs. i overensstemmelse med det forventede behov i kommuneplanperioden og hensynet til de naturmæssige og landskabelige kvaliteter i kystnærhedszonen.
Inddragelse af arealer til byzone og anlæg i landzoneDer er udlagt arealer til bolig- og erhvervsformål i henholdsvis Kalundborg, Ulstrup (Røsnæs) og Havnsø inden for kystnærhedszonen. Se kort og tabel. Tabellen henviser til, hvor redegørelserne for de enkelte arealudlæg findes. Alle arealudlæg til bolig og erhverv er placeret i forbindelse med eksisterende by i byer, der er helt omkranset af kystnærhedszonen, hvor alternativ placering ikke har været muligt. Alle udlæg er placeret bag eksisterende bebyggelse i forhold til kysten bortset fra en del af udlæggene i Ulstrup, hvor den kystmæssige påvirkning forsøges nedtonet på anden vis (bl.a. gennem grønne tage). Mulighed for byomdannelse i byerne er vurderet, og der er fundet plads til ca. 200 boliger inden for byzonen i Kalundborg, men ikke i de andre to byer. Der er ud over ferie- og fritidsanlæg kun udlagt areal til anlægsområde i landzone i forbindelse med vindmølleplanlægningen.
Gennemgangen af uudnyttede rammer i byzone og til tekniske anlæg har givet anledning til følgende:
Fastholdes:
Tilbageføres til landzone:
Søterritoriet og strandbeskyttelseslinjenDer er udarbejdet et tillæg til Gl. Kalundborg Kommuneplan for udbyggelse af Kalundborg Ny Vesthavn (se Kalundborg Ny Vesthavn). Der er med denne kommuneplan ikke foretaget planlægning for bebyggelse og anlæg på land, som forudsætter inddragelse af arealer på søterritoriet eller særlig kystbeskyttelse.
Strandbeskyttelseslinjen skal sikre bevarelsen af de åbne kyster. Strandbeskyttelseslinjen er i dag fastlagt af miljøministeren. Den er reistrereret i matrikelregisteret og noteret i tingbogen på de enkelte ejendomme.
Linjen er som hovedregel 300 m som blev udmålt ud fra landvegetationen langs kysten på det tidspunkt, hvor den blev fastlagt. I SOMMERHUSOMRÅDER er den 100 m. Beskyttelseszonen er dog mindre på en række kyststrækninger, hvor der er bebyggelse. Det er ikke tilladt at ændre tilstanden af de arealer, der ligger inden for strandbeskyttelseszonen. Der må blandt andet ikke placeres bebyggelse såsom bygninger, skure, campingvogne og master eller foretages ændringer i terrænet, tilplantning eller hegning.
Landbrugsmæssig drift er tilladt, bortset fra tilplantning med juletræer, frugttræer og lignende. På jordbrugsejendomme kan der ske sædvanlig hegning. Skovarealer kan gentilplantes. Forbuddet gælder ikke beplantning i eksisterende haver. Det er miljøcentrene, der træffer afgørelse om dispensation.
Strandbeskyttelseslinjen administreres særdeles restriktivt, og der meddeles kun undtagelsesvist dispensation. SOMMERHUSOMRÅDERSOMMERHUSOMRÅDER behandlet som et emne for sig selv (under rekreativ struktur/sommerhuse). Der udlægges ikke nye arealer til sommerhuse i forbindelse med denne kommuneplan. Dog har Kalundborg Kommune en ansøgning om etablering af to SOMMERHUSOMRÅDER som en del af det kommende landsplandirektiv for sommerhuse.
Gennemgangen af uudnyttede rammer i SOMMERHUSOMRÅDERNE har givet anledning til følgende:
Fastholdes som SOMMERHUSOMRÅDE i rammer:
Udgår som sommerhusområde:
Ferie- og fritidsanlægKalundborg Kommune har i forbindelse med kommuneplanen udarbejdet en turistpolitisk redegørelse, ikke mindst for at kunne begrunde seriøse ønsker om udvikling af ferie- og fritidsanlæg i kystnærhedszonen.
De generelle funktionelle begrundelser for placering af ferie- og fritidsanlæg i kystnærhedszonen findes dels under turisme og dels under afsnittene om de enkelte typer anlæg (feriehoteller, campingpladser, lystbåde og fritidsanlæg). De planmæssige begrundelser for de enkelte anlæg fremgår af de lokale redegørelser (se skemaerne nedenfor for hvilke).
Følgende rammer til ferie- og fritidsanlæg udvides:
Gennemgangen af uudnyttede rammer til ferie- og fritidsanlæg har givet anledning til følgende:
Fastholdes:
Omdisponseres og udgår:
Offentlig adgang til kystenOffentlig adgang til kysten sikres bl.a. gennem den nye stiplan for Kalundborg kommune, der er udarbejdet i forbindelse med denne kommuneplan. Se stier. |
STATUS I DEN POLITISKE PROCES |
Kalundborg Kommuneplan 2009-2021 er vedtaget af Kommunalbestyrelsen 16. december 2009. |
Links og dokumenter |
> Oversigt over statslige interesser i kommune-planlægningen - 2009
|
Informationer på kort |