Redegørelse
Kommuneplanens retningslinjer skal sikre værdifulde kulturmiljøer i byerne og i det åbne land, og at byudvikling, anlægsarbejder, skovtilplantning og naturgenopretning samt forvaltning af byerne og landskabet i øvrigt sker i respekt for de kulturhistoriske interesser. Som grundlag for retningslinjerne skal der udpeges værdifulde kulturmiljøer. Et kulturmiljø skal forstås som et geografisk afgrænset område, der ved sin fremtræden afspejler væsentlige træk af den samfundsmæssige udvikling.
Afgrænsningen af værdifulde kulturmiljøer er overtaget fra det tidligere Vestsjællands Amt i Regionplan 2005-2016. Dog er beskrivelserne ajourført, da ikke alle beskrivelser var færdiggjort i Regionplanen.
Eksisterende udpegninger
De udpegede kulturmiljøer er spredt ud over hele kommunen og omfatter en mangfoldighed af spor fra især de seneste århundreder, men mange har rødder meget længere tilbage. I kulturmiljøerne kan der indgå få elementer af samme type, eller der kan være tale om meget komplekse helheder bestående af mange forskellige elementer som fx bebyggelse, gade-, vej- eller hegnsstrukturer, grønninger og gadekær, driftspræget natur eller en karakteristisk arealtypefordeling. Bevaringstilstand, oplevelses- og fortælleværdi, videnskabelig værdi, autenticitet, sjældenhed eller egnstypiskhed spiller forskelligt ind i de enkelte udpegninger, men der er altid tale om en kombination af flere af disse udpegningskriterier.
Kalundborg kommune er i kulturhistorisk henseende et uhyre rigt område. De mange gravhøje, voldsteder og andre fredede fortidsminder vidner om menneskelig brug og bebyggelse i mange tusind år. De ældste spor er ikke umiddelbart synlige, men ligger gemt i de store moser, hvoraf nogle er fredet. De fredede fortidsminder er generelt ikke medtaget i udpegningen, da de i forvejen er beskyttet af naturbeskyttelsesloven. Der kan dog være behov for at beskytte sammenhænge mellem fortidsminder eller grupper af fortidsminder og deres omgivelser samt arkæologiske forekomster i jorden, og sådanne områder kan tages op ved de efterfølgende kommuneplanrevisioner.
Der findes også mange fredede bygninger fra forskellige perioder i kommunen. Disse er generelt kun medtaget i udpegningen, når de indgår i større, bevaringsværdige helheder eller sammenhænge.
Beskrivelse af de enkelte kulturmiljøer
Beskrivelserne af de enkelte kulturmiljøer findes samlet under bilagene eller via kommunens digitale kortside, hvor de enkelte beskrivelser findes via lokaliteten. Beskrivelserne fortæller om bevaringsinteresserne for de enkelte kulturmiljøer, de bærende elementer og eventuelt om kulturmiljøets sårbarhed over for trusler, der kan påvirke miljøets integritet og oplevelsesværdier. Desuden er der ved fotos vist eksempler fra miljøerne.
Fredninger
Ud over kommuneplanens udpegninger af bevaringsværdige kulturmiljøer er en række bygninger, fortidsminder og kulturmiljøer pålagt egentlige fredninger, jf. eksempelvis bygningsfrednings- og bevaringsloven, museumsloven og naturbeskyttelsesloven. Særligt for fortidsminder, der er beskyttet efter bestemmelserne i museumsloven, gælder, at der inden for 100 meter fra fortidsmindet i de fleste tilfælde ikke må foretages ændringer i tilstanden af arealet. De enkelte fredninger er ikke nødvendigvis omfattet af de bevaringsværdige kulturmiljøer. Kortet over kommunens samlede fredninger kan ses under naturbeskyttelse og indeholder også fredede kulturmiljøer. For nærmere beskrivelse af de enkelte fredninger henvises til kommunens digitale kort.
Fremtidig indsats
Udpegningen af kulturmiljøer er sket ud fra en regional synsvinkel og dækker ikke alle BYOMRÅDER. Der bør derfor i den kommende kommuneplanperiode tilvejebringes et grundlag for udpegning af bevaringsværdige kulturmiljøer i kommunen, der både er mere finmasket og omfatter bymiljøer (fx kan disse omfatte kirkerne med deres præstegårde, kirkelader, ringerboliger osv., fortepladser med gadekær, specielle gadeforløb, helstøbte husrækker eller enkeltstående arkitektoniske eller kulturhistoriske bygninger samt havneområder og industriel kulturarv). Denne kortlægning, afgrænsning og prioritering af kommunens væsentligste kulturmiljøer ud fra de relevante temaer, der til forskellig tid har sat præg på udviklingen, foretages bedst ved at udarbejde et kulturarvatlas, hvor de eksisterede udpegninger i vidt omfang også vil indgå.
Et kulturarvatlas kan indeholde en kortlægning og oversigt over både enkeltbygninger, der kortlægges efter Miljøministeriets bevaringssystem SAVE, og en udpegning og afgrænsning af de væsentligste kulturmiljøer i kommunen. Man kan vælge kun at nøjes med kulturmiljøerne – registrering af enkeltbygningerne er en større og bekostelig opgave. Kortlægning og registrering af enkeltbygninger efter bevaringssystemet SAVE medfører krav om angivelse af bygningerne i kommuneplanen.
Et kulturarvatlas vil kunne præsentere kommunen i en interessant kulturhistorisk og arkitektonisk helhed. Atlasset vil være en god formidling af kommunens kulturmiljøværdier, og det vil være til nytte, både for personer med interesse for kommunen og som et værdifuldt redskab for administrationen i bestræbelserne på at forvalte kulturarven bedst muligt.
Kulturarvsatlasset vil fx kunne hjælpe til med at gennemføre en samlet prioritering af byfornyelsesindsatsen, hvor behovet for byfornyelse i andre byer end Kalundborg kunne indgå, herunder landsbyerne. Kulturarvatlasset vil danne grundlag for kommunens bestræbelser på at bevare de arkitektonisk bedste huse og bebyggede helheder, men arbejdet med atlasset vil samtidig give et indtryk af særlige behov for byfornyelse.
Samtidig vil et kulturarvsatlas være et redskab til at fremme de sundhedspolitiske målsætninger, dels om høje krav til arkitektur og kvalitet i udførelse og vedligeholdelse – i både land-, by- og erhvervsområder, dels om at sørge for at borgerne oplever kvalitet i bydelene. |