Redegørelse
Generelt
Kalundborg Kommune har ansvaret for forvaltningen af det åbne land og dermed for afvejningen mellem de interesser, der knytter sig til henholdsvis benyttelse og beskyttelse af det åbne land.
Det overordnede mål med retningslinjerne for jordbrugsinteresser er at sikre, at anvendelse af landbrugsjord til jordbrugsformål sker under hensyntagen til et rent miljø og en mangfoldighed i natur og landskab, samt at inddragelse af landbrugsjord til andre formål i størst muligt omfang begrænses.
Kommunen vil gennem sin administration samt ved dialog og samarbejde med landbrugets repræsentanter og den enkelte lodsejer arbejde for at støtte og påvirke en udvikling mod et mere miljø- og naturvenligt landbrug.
Retningslinjerne for de jordbrugsmæssige interesser skal baseres på en analyse af jordbrugserhvervene. Da der ikke foreligger en opdateret analyse, er den tidligere regionplans retningslinjer overført.
Målet fra Planstrategien om, at der skal udarbejdes retningslinjer for lokalisering af landbrugets driftsbygninger og anlæg inden for de særligt værdifulde landbrugsområder, er videreført, da dette mål med fordel kunne kobles med udarbejdelsen af en landskabskaraktervurdering.
Jordbrugets strukturforhold
For landbrugserhvervet i Kalundborg kommune gælder, at den gennemsnitlige bedriftsstørrelse er på ca. 41 hektar – ca. 4 % mindre end den gennemsnitlige bedriftsstørrelse i Region Sjælland, men hele 23 % mindre end landsgennemsnittet. 68 % af landbrugsarealet er således fordelt på mindre bedrifter, deltids- og hobbylandbrug på under 30 hektar.
Det er kendetegnede for de mindre landbrugsbedrifter, at familien har job uden for bedriften, for derved at supplere indkomsten op. Bedrifterne drives ofte meget professionelt, med flere forskellige produktionsgrene og med et særligt fokus på nicheproduktioner. Det er ikke ualmindeligt, at der er stalddørsalg eller gårdbutik tilknyttet en deltidsbedrift. Det er kendetegnende, at produktionen tilpasses de eksisterende bygninger på ejendommen frem for at opføre nye bygninger. I modsætning til de større specialiserede bedrifter ser man også ofte, at overflødiggjorte landbrugsbygninger bevares på deltidsbedrifterne. Der er et udviklingspotentiale i mange deltidsbedrifter i form af produktion og salg af lokale fødevarer, overnatningsmuligheder og lignende.
Jordbrugsanalyse
I forbindelse med kommunalreformen er ansvaret for udarbejdelse af jordbrugsanalyserne overgået fra amtskommunerne til statsforvaltningerne. Statsforvaltningerne skal i henhold til §3 i bekendtgørelse af lov om landbrugsejendomme (lovbekendtgørelse nr. 1202 af 9. oktober 2007) udarbejde og offentliggøre en analyse af jordbrugserhvervene, der skal sikre, at de jordbrugsmæssige interesser indgår i de regionale udviklingsplaner, kommuneplanerne og lokalplanerne. Statsforvaltningerne skal udarbejde og offentliggøre en jordbrugsanalyse mindst en gang i hver valgperiode. Den seneste jordbrugsanalyser er offentliggjort juli 2009.
Udpegningsgrundlag
Udpegningsgrundlaget for de særligt værdifulde landbrugsområder er jordbrugsanalysen fra 2001. Planlægningen af de konkrete tiltag i det åbne land sker i planperioden på baggrund af den nyeste jordbrugsanalyse.
Særligt værdifulde landbrugsområder
De særligt værdifulde landbrugsområder er udpeget ud fra en vurdering af dyrkningsjordens sammensætning, terrænhældning og mulighederne for tilladelse til markvanding (Jordbrugsanalyse 2001). Områderne omfatter således lerede jorder (absolut dyrkningssikre, jordklassificeringens farvekode 4, 5, 6, 7 og 8) og sandede jorder (almindeligt og betinget dyrkningssikre, jordklassificeringens farvekode 1, 2 og 3), der gennem markvanding kan opnå en bedre dyrkningssikkerhed.
Der er i planperioden behov for at udarbejde retningslinjer for lokalisering af landbrugets driftsbygninger og anlæg inden for de særligt værdifulde landbrugsområder for at sikre omgivelserne mod lugtgener og for at hindre, at der står tomme bygninger i landskabet.
Byvækst, tekniske anlæg m.v.
Arealer til jordbrugsdrift bør i størst muligt omfang friholdes for andre aktiviteter. Ved inddragelse af arealer til ikke-jordbrugsmæssige formål, herunder arealer til byvækst, til tekniske anlæg, samt til ferie- og fritidsformål, som er arealkrævende, vil kommunen lægge vægt på, at forbruget af landbrugsjord ikke bliver større end højst nødvendigt, især inden for de særligt værdifulde landbrugsområder.
Ved udlæg af arealer til BYOMRÅDE skal der tages hensyn til, at god landbrugsjord i størst muligt omfang bevares til landbrugsformål. Derfor skal der så vidt muligt planlægges for, at det er den dårligste jord, der inddrages til BYOMRÅDE.
I den udstrækning, der skal placeres tekniske anlæg, som er uvedkommende for landbrugsdriften i JORDBRUGSOMRÅDE, bør anlæggene beslaglægge mindst muligt areal og placeres til mindst mulig gene for landbrugsdriften.
Nabogener
Ved administrationen af plan- og miljølovgivningen skal kommunen så vidt muligt forebygge nabogener ved ikke at tillade ny bebyggelse så tæt på et eksisterende landbrug, at det kan begrænse landbrugets normale udvikling.
Udvidelse af husdyrbrug
I 2007 er der indført et helt nyt regelsæt om miljøgodkendelse af husdyrbrug. I Kalundborg kommune er der en betydelig animalsk landbrugsproduktion. Det er nu kommunens opgave at vurdere virkningen på miljøet af nye og udvidede eller ændrede husdyrproduktioner. Her handler det ikke alene om miljøpåvirkninger som støj, lugt eller nitratudvaskning. De nye regler retter sig f.eks. også mod hensynet til de landskabelige værdier – både naturelementer som levende hegn, skove og enge, men også kulturhistoriske, geologiske og rekreative interesser. Udviklingen af husdyrbrugerhvervet skal ske i en afvejning af hensynet til de erhvervsmæssige interesser og til naturen, miljøet og landskabet.
Landbrugsstøtteordninger
Som en del af den fælles landbrugspolitik i EU har Danmark implementeret en række støtteordninger til landbruget, herunder ordningen om Miljøvenlige Jordbrugsforanstaltninger (MVJ). MVJ-ordningen, som er en frivillig ekstensiveringsordning, har primært til formål at nedsætte belastningen fra kvælstof og pesticider til det omgivende miljø. Ordningen giver desuden mulighed for, at landmænd kan indgå frivillige aftaler, der beskytter eksisterende natur og fremmer etablering af ny natur på bedriften.
For at sikre at ordningen målrettes mod områder, der har behov for beskyttelse, udpegede amtet en række Særligt Følsomme Landbrugsområder (SFL-områder, se kort 6.8.b.). Tilskud til pleje af græs- og naturarealer kan således kun søges til arealer beliggende inden for SFL-områder. Det er endnu ikke afklaret, om det er kommunerne eller staten, der skal stå for en evt. fremtidig revision af SFL-områderne.
Kort 6.8.b. Særligt følsomme landbrugsområder
Vandmiljøplan III
Regeringen indgik den 2. april 2004 aftale om Vandmiljøplan III, hvorefter den positive udvikling, der var sat i gang med de to første vandmiljøplaner, skulle fortsætte. Vandmiljøet skal forbedres yderligere gennem reduktioner i udledningen af kvælstof og fosfor, naturbeskyttelsen skal fortsat forbedres, og de nabogener, som skyldes landbrugdrift, skal begrænses.
Landbrugets driftsbygninger
Strukturudviklingen i landbruget er gået i retning af stadigt større intensive brug med deraf stadigt større bygningsmæssige investeringer. Driftsbygningerne antager i stigende grad industriel karakter, og derfor er der ofte ønske om at etablere driftsbygninger og anlæg til husdyrproduktion på bar mark. Udflytningen kan afbøde nabogener, men har stor indvirkning på landskab, natur og miljø, og det er på den baggrund, Kommunalbestyrelsen i planstrategien vedtog, at der i planperioden skal udpeges arealer til lokalisering af landbrugets driftsbygninger og anlæg inden for de særligt værdifulde landbrugsområder.
Samarbejde
Kommunen vil gennem målrettet information og inddragelse af landbrugets parter medvirke til en indsats til gavn for såvel landbruget som natur- og miljøinteresserne, herunder beskyttelsen af grundvandet.
Landbrug og klima
For landbruget og fødevareproduktionen betyder klimaforandringerne både muligheder og udfordringer. Muligheder i form af længere vækstsæson og nye afgrøder og udfordringer i form af flere skadedyr, plante- og husdyrsygdomme. Et øget behov for pesticider og tilførsel af gødning kan øge presset på naturen. Øget nedbør betyder en udfordring ved dyrkning af lavtliggende arealer. Tilpasningsmulighederne omfatter integreret plantebeskyttelse, omlægning af arealer, nye afgrøder og øget beredskab i forhold til husdyrsygdomme.
Integrerede plantebeskyttelsesmetoder indebærer strategier for anvendelse af pesticider, baseret på bl.a. overvågning af skadegørere, varslingssystemer og forebyggende foranstaltninger, herunder ikke-kemisk bekæmpelse.
I Danmark bidrager landbruget med 14-16 % af de samlede udledninger af drivhusgasser. Udledningerne af metan og lattergas fra dansk landbrug er faldet med 26 % i perioden 1990-2006. Faldet skyldes især et mindre kvæghold og en stigning i landbrugets kvælstofeffektivitet som følge af implementering af vandmiljøplanerne.
Metan, CH4, og lattergas, N2O, er de største syndere i landbrugets udledning af drivhusgasser. Drivhuseffekten fra metan og lattergas er henholdsvis 23 og 296 gange kraftigere end effekten af CO2. Derfor har udledning af selv relativt små mængder lattergas en stor effekt på klimaet.
De største udledninger af metan fra landbruget kommer fra drøvtyggernes fordøjelse, og i Danmark er det især køer. Det er muligt at reducere udledningen af metan ved at ændre køernes foder, så det indholder større mængder fedt, hvilket samtidig vil øge mælkens fedtindhold.
Gyllelagre udleder methan. Behandling af gylle i biogasanlæg vil have en betydelig reducerende effekt på udledningen af drivhusgas. Andre muligheder for reduktion er overdækning på gyllelagre, forsuring af gyllen og tilsætning af stoffer, der hæmmer udviklingen af metan.
Udledning af lattergas kommer især fra husdyrgødning i gødningslagre, eller som er udbragt på jorden. Tab af kvælstof ved ammoniakfordampning og nitratudvaskning medfører også udledning af lattergas. Lattergasudledninger kan reduceres ved at begrænse anvendelsen af kvælstofgødning og gennem øget udnyttelse af kvælstof fx ved nedfældning af gylle eller ved anvendelse af nitrifikationshæmmere. Desuden kan udledningen reduceres gennem omhyggelig planlægning af gødskningen, så gødning udbringes samtidig med, at planterne har behov for det.
Fødevareministeriet har i december 2008 udsendt en rapport med en analyse af landbrugets virkemidler til reduktion af drivhusgasser og de økonomiske konsekvenser. Analysen konkluderer, at fire virkemidler forener et væsentligt reduktionspotentiale med konkurrencedygtige reduktionsomkostninger:
- Husdyrgødning til biogas
- Dyrkning af pileflis til bioenergi på marginaljorde
- Halm til kraftvarme
- Udtagning af lavbundsjorde
Markvanding
Der henvises til den statslige vandplan og indtil dennes ikraftræden Regionplanen for Vestsjællands amt: afsnit 10.8 Landbrugets forsyningsforhold.
|