Skovrejsning viser, hvor det er muligt at etablere skov, og hvor det ikke er ønskeligt. Det forventes, at skovrejsningstemaet vil blive revideret senest i forbindelse med næste kommuneplanrevision. |
Mål
Det er Kommunalbestyrelsens mål at:
- revurdere skovrejsningsområderne i planperioden på baggrund af en landskabskaraktervurdering. Følgende mål vil danne udgangspunkt for prioriteringen af skovrejsningsområderne:
- Sundhed skal indtænkes ved skovrejsning for at fremme områder, hvor nye skove vil forbedre befolkningens muligheder for rekreative oplevelser og aktiviteter, fx bynær skov og skove i besøgsområder
- Dertil bør skovrejsning fremmes i områder, hvor nye skove særligt kan øge og styrke biologisk mangfoldighed i landskabet samt beskytte grundvandsinteresserne i lyset af de kommende statslige vandplaner
|
Retningslinjer
6.7.1 Områder hvor skovrejsning ønskes klassificeres som "skovrejsning ønsket" og fremgår af temaet skovrejsning ønsket på kortet 6.7.a.
6.7.2 Områder hvor skovrejsning er uønsket klassificeres som "skovrejsning uønsket" og fremgår at temaet skovrejsning uønsket på kort 6.7.a. I disse områder må der ikke plantes skov.
6.7.3 Områder hvor skovrejsning er mulig omfatter områder uden for "skovrejsningsområder", "skovrejsning uønsket", "BYOMRÅDE", "SOMMERHUSOMRÅDE" samt "vindmølleområder".
Hensyn
6.7.4 Ved skovtilplantning skal der tages hensyn til landskab, natur, kulturhistorie, friluftsliv, drikke- og grundvandsinteresser samt vindmøller og andre tekniske anlæg.
|
Sidst opdateret 28/07-2010