Natur og kulturarv

Kirkeomgivelser

Landsbykirke

Kirkeomgivelserne er overtaget efter Vestsjællands Amt. Deres formål er at sikre kirkens betydning for det omgivende landskab. Der foreligger en beskrivelse og fotodokumentation for hver kirkes nær- og fjernpåvirkning af omgivelserne.

Mål

Det er Kommunalbestyrelsens mål at:

  • sikre, at kommunens fortsatte udvikling sker under hensyntagen til en beskyttelse af kirkeomgivelserne, således at disse bevares som tydelige kendingsmærker i landskabet

Retningslinjer

6.10.1 Der er udpeget beskyttelsesområder omkring kirkerne (kirkeomgivelser). Disse fremgår af temaet kirkeomgivelser på kortet 6.10.a

 

6.10.2 Kirkeomgivelserne er områder af særlig betydning for oplevelsen af kirkerne i landskabet.
 

6.10.3 Byudvikling, placering af trafik- og tekniske anlæg og lignende samt skovrejsning må ikke ske på arealer udpeget som kirkeomgivelser, medmindre det kan ske uden at forringe oplevelsen af kirken, eller såfremt nødvendig byudvikling ikke med rimelighed kan placeres på andre arealer.

 

6.10.4 Ved væsentlige om- og tilbygninger af eksisterende bygninger, tekniske anlæg og lignende, skal det sikres, at kirkens betydning for landskabet fastholdes.

 

6.10.5 Kirkeomgivelserne skal gennem udarbejdelsen af bevarende lokalplaner sikres imod i ubemærkethed at undergå forandringer i strid med bevaringsinteresserne.

 

Sidst opdateret 28/07-2010

STATUS I DEN POLITISKE PROCES

Kalundborg Kommuneplan 2009-2021 er vedtaget af Kommunalbestyrelsen 16. december 2009

© Kalundborg Kommune   ·   Klosterparkvej 7   ·   4400 Kalundborg   ·   E-mail: plan.byg.miljo@kalundborg.dk   ·   www.kalundborg.dk/kommuneplan