Råstof |
|
Råstofområdet administreres af Region Sjælland, der har ansvaret for kortlægningen af råstoffer og planlægning for råstofindvinding, og som hvert fjerde år udsender en råstofplan. Kommunalbestyrelsen har ansvaret for at give råstoftilladelser og føre tilsyn med indvindingen. |
MålDet er Kommunalebestyrelsens mål i forbindelse med revision af Region Sjællands Råstofplan at:
|
RetningslinjerRetningslinjerne for råstofindvinding skal fastsættes i Råstofplanen for Region Sjælland. Indtil råstofplanen er endeligt vedtaget, gælder retningslinjerne for råstoffer (kapitel 9) i Regionplan 2005 for Vestsjællands amt fortsat med status som landsplandirektiv.
Derudover er følgende retningslinjer, der vedrører råstofområder, som ikke er omfattet af råstofplanen, fortsat gældende. Retningslinjerne er vedtaget som tillæg til hhv. regionplanen for det tidligere Vestsjællands amt, hhv. Bjergsted kommunes kommuneplan. Kommuneplantillæggene 20 og 21 til Bjersted kommunes kommuneplan er påklaget til Naturklagenævnet, og der forventes en afgørelse inden kommuneplanens endelige vedtagelse. Såfremt der inden da er faldet en afgørelse, der muliggør realisering af kommuneplantillæggene, optages retningslinjerne til tillæggene endeligt i Kommuneplan 2009 for Kalundborg kommune. Såfremt Naturklagenævnet i sin afgørelse underkender kommuneplantillægget, bortfalder retningslinjerne. Ved tilladelser til råstofindvinding skal det sikres, at der sker en opfølgning af disse retningslinjer.
Indvinding af råstoffer i Løgtved plantageI Løgtved Plantage, matr. nr. 3, Løgtved by, Viskinge kan der indvindes råstoffer på det areal, der er vist på kortet 10.1.a, og som udgør i alt 43 ha. Udformningen af anlægget skal ske efter rammerne, der er beskrevet i Tillæg 7 til Regionplan 2005-2016 med tilhørende VVM-redegørelse. Arterne i udpegningsgrundlaget for Habitatområde 137 nord for matriklen må ikke påvirkes af råstofindvindingen. Der skal udføres en samlet efterbehandling og pleje for hele matr. nr. 3, Løgtved by, Viskinge, Bjergsted kommune, der tilgodeser arterne i udpegningsgrundlaget for Habitatområde 137.
Udvidelse af råstofindvinding ved Kaldredgård10.1.1 Ved Kaldredgård, på matr. nr. 1a, 1d, 22, 23, 24 og 25a, Kaldred by, Bregninge, alle beliggende i Kalundborg kommune, kan der indvindes råstoffer på det areal, der er vist på kortet 10.1.a, og som udgør i alt ca. 79 ha. Udformningen af anlægget, herunder vejtilslutning, skal ske efter rammerne, der er beskrevet i tillæg 20 til Kommuneplan 1997-2008 for Bjergsted kommune med tilhørende VVM-redegørelse.
Der skal udføres en samlet efterbehandling og pleje for hele det ovennævnte areal, der tilgodeser behovet for natur og ekstensive rekreative aktiviteter samt ekstensiv landbrugsdrift. Der skal i denne sammenhæng især tages højde for de beskyttede dyre- og plantearter, der findes i området.
Ny råstofindvinding ved Bregningegården10.1.2 Ved Bregningegård, på matr. nr. 4a, Bregninge by, Bregninge, Kalundborg kommune kan der indvindes råstoffer på det areal, der er vist på kortet 10.1.a, og som udgør i alt ca. 37 ha. Udformningen af anlægget, herunder vejtilslutning, skal ske efter rammerne, der er beskrevet i tillæg 21 til Kommuneplan 1997-2008 for Bjergsted kommune med tilhørende VVM-redegørelse.
Der skal udføres en samlet efterbehandling og pleje for hele det ovennævnte areal, der tilgodeser behovet for natur og ekstensiv rekreativitet samt ekstensiv landbrugsdrift. Der skal i denne sammenhæng især tages højde for de beskyttede dyre- og plantearter, der findes i området.
|
|
Kort 10.1.a. Råstofindvinding
|
STATUS I DEN POLITISKE PROCES |
Kalundborg Kommuneplan 2009-2021 er vedtaget af Kommunalbestyrelsen 16. december 2009. |
Links og dokumenter |
Informationer på kort |