Baggrund |
Kommunalbestyrelsens ønsker en helhedsorienteret og bæredygtig udformning af de fysiske omgivelser i Kalundborg kommune indenfor rammerne af de overordnede, statslige og regionale udmeldinger og bestemmelser. |
Udvikling i balanceDet skal fortsat være attraktivt at bo, leve, arbejde og drive virksomhed i Kalundborg kommune. Det betyder at vi vil tænke de kommende generationers livsvilkår ind i de beslutninger, der træffes i dag for at sikre den fremtidige udvikling.
Kalundborg Kommune har efter nedlæggelsen af Vestsjællands Amt overtaget planlægning for - og administation af - det åbne land. Det giver kommunen nye udfordringer, når fremtidige planer skal sammentænkes med ansvaret for at bibeholde eksisterende værdier. Fordelen er, at kommunen planmæssigt behandles som et samlet hele, så by og land, natur og erhverv, udvikling og beskyttelse sammentænkes og koordineres.
Kommunalbestyrelsen vægter en helhedsorienteret og bæredygtig udvikling højt. Kalundborg Kommune ønsker et blive et positivt eksempel på at industri, landbrug, bosætning, natur og miljø kan fungere side om side – gennem stadig fokus på bæredygtige løsninger bl.a. med inspiration fra den industrielle symbiose og ambitionen om at udbrede symbiosetankegangen til andre områder gennem innovativt og kompetent samspil mellem mange forskellige aktører.
Med udgangspunkt i Kalundborg Kommunes Vision og Agenda 21 Strategien for Kalundborg Kommune ønsker Kommunalbestyrelsen at hensynet til miljømæssig, økonomisk og social bæredygtighed sætter dagordenen, når de mange forskelligrettede interesser og hensyn skal afvejes.
Statslige interesser i planlægningenDen kommunale planlægning skal ske inden for rammerne af de overordnede interesser og hensyn, som angives i statslige beslutninger i form af lovgivning, handlingsplaner, sektorplaner, landsplandirektiver samt aftaler indgået mellem staten, amter/regioner og kommuner. Det kan fx være aftaler om arealreservationer til overordnede veje og tekniske anlæg og om administrationspraksis for udlæg af byzone.
Kommuneplanens afsnit 'By og Landskab' rummer de velkendte kommuneplantemaer med mål og regler for arealanvendelse. Samtidig er det her, at kommuneplanen skal medtage mål og retningslinjer for områder der tidligere har været fastlagt i Regionplanen for Vestsjællands Amt, samt redegøre for sammenhængen til den statslige sektorplanlægning - hvor der fortsat afventes bestemmelser. Læs kommuneplanens afsnit om forhold til andre planer.
|
STATUS I DEN POLITISKE PROCES |
Kalundborg Kommuneplan 2009-2021 er vedtaget af Kommunalbestyrelsen 16. december 2009. |
Links og dokumenter |
> Oversigt over statslige interesser i kommune-planlægningen - 2009
> Vision for Kalundborg Kommune
|
Informationer på kort |