Forsyning

Forsyning

Rørsystemer i vandværk

Forsyning generelt

Forsyning i dette afsnit omfatter varmeforsyning, vandforsyning og spildevandsafledning. Kalundborg Kommune er myndighed på alle disse områder. De forskellige dele af forsyningen står alle over for væsentlige udfordringer i planperioden og påvirkes alle af klimaproblematikken.

 

Halvdelen af den kollektive varmeforsyning, der produceres i kommunen i dag, er baseret på fossile brændstoffer og kan på sigt eventuelt omlægges til øget brug af vedvarende energikilder.

 

Kalundborg kommune er efter kommunesammenlægningen karakteriseret ved en decentral spildevandsstruktur med 14 rensningsanlæg af varierende alder og kvalitet. Der arbejdes mod en centralisering af spildevandsstrukturen.

 

Samtidig vil spildevandsområdet være påvirket af ændret nedbørsmønstre med kortere, men kraftigere regn og øget ekstremnedbør, hvilket stiller nye krav til afløbssystemer.

 

Endelig er spildevandsområdet underlagt vandrammedirektivet, som skal være opfyldt i 2015. De kommende statslige vandplaner er et led i den proces.

 

Indsatser i planperioden

Der skal i planperioden udarbejdes en spildevandsplan og arbejdes mod en centraliseret renseanlægsstruktur.

 

Der skal dertil udarbejdes en vandforsyningsplan og en varmeplan.

Sidst opdateret 28/07-2010

STATUS I DEN POLITISKE PROCES

Kalundborg Kommuneplan 2009-2021 er vedtaget af Kommunalbestyrelsen 16. december 2009.

Links og dokumenter

> Samlet hæfte om Forsyning og Indvinding

(PDF, 469 kB - 20 sider)

Informationer på kort

> Kommunens digitale kortside

© Kalundborg Kommune   ·   Klosterparkvej 7   ·   4400 Kalundborg   ·   E-mail: plan.byg.miljo@kalundborg.dk   ·   www.kalundborg.dk/kommuneplan