Pension og Efterløn |
Ændring i Lov om social pension, lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v. og lov om retssikkerhed og administration på det sociale område pr. 1. juli 2010 - ophold i udlandet.
Lovændringen betyder, at du som pensionist med fast bopæl i Danmark skal give kommunen en række oplysninger ved ophold i et land uden for EU/EØS og Schweiz, hvis opholdet strækker sig over mere end 2 måneder.
Hvis du tager midlertidigt ophold i mere end 2 måneder i lande udenfor EU/EØS og Schweiz, skal du meddele udrejsedato og forventet hjemkomstdato, samt hver måned oplyse om dine udenlandske indtægter under udlandsopholdet.
Meddelelsespligten gælder ikke ved midlertidigt ophold i Grønland eller på Færøerne.
Til brug for stikprøvekontrol kan kommunen uden samtykke indhente nødvendige oplysninger om dine økonomiske forhold fra pengeinstitutter og arbejdsgivere, jf. retssikkerhedslovens § 11a, stk. 3
|