Boligstøtte |
Boligstøtte omfatter boligsikring, boligydelse og boligindskudslån.
Boligsikring gives til ikke-pensionister, og kun til lejere af boliger. Boligstøtte beregnes efter huslejens størrelse (minus varmeudgift), husstandens størrelse, husstandens samlede indtægter og boligens størrelse i m2. Det er en betingelse, at boligen har eget køkken med indlagt vand og afløb til spildevand. Søger du boligstøtte i et eksisterende lejemål, kan du som hovedregel få boligstøtte fra måneden efter, at ansøgningen er modtaget. Flytter du til et nyt lejemål, kan du dog få boligstøtte med virkning fra indflytningsdagen, hvis Borgerservice modtager din ansøgning inden for en måned efter indflytningsdagen.
Du kan hurtigt og nemt beregne og søge om boligstøtte elektronisk ved hjælp af vore selvbetjeningsløsning - beregn din boligstøtte.
Partshøring Det vil sige, at før der træffes afgørelse i en sag, skal du dels have oplysning om, hvilke oplysninger Borgerservice er i besiddelse af, og dels have lejlighed til at fremkomme med en udtalelse.
Borgerservice kan fastsætte en frist for afgivelse af en udtalelse. Pligten til partshøring gælder ikke, hvis du er bekendt med oplysningerne i forvejen, og at du ved, at oplysningerne vil blive brugt i den aktuelle sammenhæng.
Hvis du er utilfreds med afgørelsen på en ansøgning om boligstøtte, kan du inden 4 uger klage til Statsforvaltning Sjælland. Klagen skal dog indsendes til dit Borgerservicecenter. Du kan få flere oplysninger og ansøgningsskema ved at henvende dig til dit Borgerservicecenter. |