Kun for ejendomsmæglere/advokater
Kalundborg Kommune benytter en internettjeneste, der håndterer behandlingen af blanketten "Forespørgsel om ejendomsoplysninger" - direkte på nettet.
Forespørgsel om ejendomsoplysninger
Når et hus skal sælges, går der et større apparat i gang. Ejendomsmæglere og advokater har behov for en række oplysninger, fx – er der er gæld i ejendommen, er der olietank, er vejen offentlig, er der bygge- eller miljøsag på ejendommen – alle disse spørgsmål skal besvares af kommunen.
100 % digitaliseret
Med NetForvaltning Ejendomshandel kan ejendomsoplysninger let og hurtigt bestilles fra kommunens hjemmeside. Kommunen behandler herefter forespørgslen og returnerer den til ejendomsmægleren – og det hele sker digitalt. Med NetForvaltning Ejendomshandel er det slut med brug af papir og fremsendelse med almindelig post.
Digital signatur
NetForvaltning Ejendomshandel understøtter den digitale signatur fra DanID. Det betyder, at alle mails, der sendes til ejendomsmæglerne, bliver signeret ved afsendelse. Ved modtagelse af mailen kan ejendomsmægleren aflæse, at den er digital signeret og ikke er blevet ændret, siden den blev afsendt fra NetForvaltning Ejendomshandel. Sikkerheden er derfor optimal, og den digitale signatur er godkendt af kommunernes forsikringsselskab – KommuneForsikring A/S.
Sparer tid og penge
Indførelsen af NetForvaltning Ejendomshandel vil give store tidsmæssige og økonomiske besparelser for både kommunen og ejendomsmæglerne. Statistikker fra andre kommuner viser en halvering af sagsbehandlingstiden og store besparelser på papir og porto for begge parter.
Du kan bestille et Ejendomsoplysningsskema på følgende link:
Netforvaltning Ejendomshandel
Ved spørgsmål kan du kontakte Lotte Chorfixsen, Borgerservice på tlf. 59535906 eller lotte.chorfixsen@kalundborg.dk
|