Ældre |
|
Andelen af ældre borgere i kommunen vokser. Det stiller krav til serviceudbud og kvalitet i plejen og rekrutteringen af medarbejdere i plejesektoren. Der bliver god brug for den frivillige arbejdskraft og udvikling af nye samarbejder. Der er behov for at se nærmere på udbuddet af egnede boliger til ældre.MålDet er Kommunalbestyrelsens mål at:
RedegørelseÆldre kommer i de kommende år til at udgøre en stadigt stigende andel af befolkningen, fordi vi siden midten af 1960'erne har født færre børn i Kalundborg – og i resten af den vestlige verden.
Kalundborgs befolkning over 65 år forventes at vokse med ca. 34 % frem til 2021 fra ca. 8600 til ca. 11.600.
Kommunernes Landsforening påpeger i sit debatoplæg fra 2006 "De svageste ældre skal i centrum" på følgevirkninger af de demografiske forskydninger:
Ældres ressourcerStørstedelen af Kalundborgs ca. 7.200 ældre over 67 år lever i dag et aktivt ældreliv uden – eller med begrænset – brug af de kommunale ældreservicetilbud.
Mange yngre ældre har tid og overskud til at være aktive brugere af kommunens kultur-, fritids og foreningstilbud, fx gennem en af kommunens mere end 260 foreninger. Læs kommuneplanens afsnit om foreningsliv.
Af Kalundborg Kommunes ældrepolitik fremgår bl.a., at kommunen i de kommende år vil søge at udvikle og forbedre den forebyggende og sundhedsfremmende indsats ud fra en overbevisning om, at sundhed og aktivitet er nogle af forudsætningerne for et godt liv.
Et aktivt ældreliv med netværk og god sociale kontakter medvirker til at styrke såvel den fysiske som psykiske sundhed hos ældre og forebygger ensomhed. De yngre ældre, som har både tid og kræfter, er også kernen i det frivillige sociale arbejde.
Kalundborg Kommune ønsker aktivt at støtte en udvikling, hvor friske ældre får det mod- og medspil, som de har behov for med henblik på at holde sig friske og selvhjulpne længst muligt samtidig med, at de svageste oplever tryghed og kvalitet i tilbuddene.
Ved siden af ældres deltagelse i det almindelige foreningsliv kan der dog være behov for tiltag målrettet den ældre del af befolkningen – fx gennem udmøntningen Kalundborg Kommunes sundhedspolitik, der blev vedtaget i foråret 2009.
Pleje og omsorgMens der på den ene side sker vækst i antallet af fysisk og økonomisk ressourcestærke yngre ældre, vokser ældre med behov for hjælp efter Serviceloven og Sundhedsloven – alene på grund af den demografiske udvikling.
Kalundborgs tilbud til ældre er organiseret i integrerede enheder (plejecenter og hjemmepleje) i lokalområderne Svebølle, Gørlev, Høng og Ubby-Jerslev, mens Kalundborg by har plejecentrene Jernholtparken og Nyvangsparken samt hjemmeplejen for Kalundborg by.
På landsplan lider ca. to tredjedele af de over 65-årige af kroniske sygdomme og vil ofte have behov for særlig støtte med fokus på egenomsorg og livsstil. Læs kommuneplanens afsnit om særlige behov.
Borgere over 75 år, der ikke modtager praktisk bistand og personlig pleje, tilbydes to årlige besøg som led i den forebyggende indsats.
Samtidig udgør en stigning i antallet af demente og plejekrævende ældre en stor udfordring med særlige krav til fysiske rammer og plejepersonalets kompetencer.
Dagcentertilbudene, der både benyttes af visiterede og selvhjulpne borgere, findes udbredt i lokalområderne tæt på de ældre og ofte i tilknytning til de lokale plejecentre. Kommunens servicetilbud er detaljeret beskrevet i Kalundborg Kommunes serviceinformation og kvalitetsstandarder.
ArbejdskraftManglen på kvalificeret arbejdskraft og ubesatte stillinger er allerede en realitet på ældreområdet, ligesom muligheden for at tiltrække udenlandsk arbejdskraft er overvejet.
En opgørelse over omfanget af ældre medarbejdere på ældreområdet i Kalundborg fra august 2008 viser, at ca. ca. 22%, svarende til ca 350 medarbejdere i Kalundborgs ældreområde er 55 år og derover, og må forventes at gå på pension inden for planperioden. Samtidig er SOSU-området – og velfærdsuddannelserne generelt – oplagte at indtænke i sektoroverskridende indsatser og tiltag, der sammentænker social- og sundhedsområdet med Kalundborg Kommunes beskæftigelses- og uddannelsestiltag.
Pleje- og ældreboligerI Kalundborg findes ca. 350 plejeboliger fordelt på ti forskellige plejeboliger/plejehjem i kommunen. Se kommunens plejeboliger på kort. Boligerne har forskellig standard og er primært toværelses ældreboliger med plejestatus. Dog findes fortsat utidssvarende etværelsesboliger uden køkkenfaciliteter.
Endvidere har Kalundborg Kommune anvisningret til godt 400 ældrevenlige boliger. Se beliggenhed på kort. Ca. halvdelen af disse boliger ligger i Svebølle og Gørlev planområde, en fjerdedel i Gørlev og Høng planområder og den sidste fjerdedel i Kalundborg bys planområde. Ifølge ECO-nøgletal har Kalundborg kommune samlet set lidt færre pladser til ældre end gennemsnittet for region Sjælland og landsgennensnittet; der er lidt færre plejeboliger og lidt flere plejehjemsboliger. Oversigten nedenfor viser fordelingen af plejeboliger og ældreboliger i Kalundborg kommune.
I 2009 er der i Kalundborg kommune i gennemsnit en plejeboligkapacitet på 17 pr. 100 ældre over 80 år. Sammeholdt med befolkningsunderlaget varierer plejeboligkapaciteten mellem 10 pr 100 ældre i planområde Svebølle til 26 pr 100 ældre i planområde Ubby-Jerslev. Hvis man ser på plejeboliger og ældreboliger under ét, giver det en samlet kapacitet for kommunen på 37 boliger pr. 100 ældre over 80 år i 2009. Kalundborg by har den laveste samlede kapacitet med 26 boliger pr. 100 ældre – mens Gørlev og Ubby-Jerslev har en samlet kapacitet på henholdsvis 54 og 60 boliger pr. 100 ældre.
Aktuelt er der lange ventelister på ældreegnede boliger i Kalundborg planområde, som har det mindste antal boliger i forhold til antallet af ældre borgere. Samtidig har en del af de nuværende boliger i Kalundborgområdet trapper ude eller inde og er derfor ikke velegnede ældreboliger. Tilsvarende er der tegn på en overkapacitet, der viser sig som udlejningsproblemer af velindrettede og moderne ældreboliger i blandt andet i Gørlev lokalområde, idet ældre fra Kalundborg by ikke ønsker at flytte væk fra familie, netværk og det kendte lokalområde.
I 2021 vil den samlede kapacitet i pleje- og ældreboliger i Kalundborg Kommune som følge af væksten i ældrebefolkningen - og forudsat uændret boligforsyning – være faldet til 28 pr 100 ældre – med en variation fra 19 i Kalundborgs planområde til 54 i Gørlev lokalområde. Der vil således være en udfordring i at tilpasse kapaciteter for pleje- og ældreboliger til udviklingen i ældres ønsker og behov; især behovet for boliger til borgere med psykiske funktionsnedsættelser, herunder demens, i forhold til behovet for boliger til borgere med fysiske funktionsnedsættelser. Der er fortsat en del utidssvarende etværelses plejehjemsboliger i kommunen. Samtidig er der et stort behov for botilbud til andre områder, bl.a inden for socialpsykiatrien og specialområdet, der kunne indgå i en samlet vurdering af boligbehovet.
Den generelle vækst i ældrebefolkningen, sammenholdt med den nuværende efterspørgsel kunne således pege på et udbygningsbehov i Kalundborg planområde, uanset om der ses på samlede behov for ældreboliger eller kun på behovet for plejeboliger.
|
STATUS I DEN POLITISKE PROCES |
Kalundborg Kommuneplan 2009-2021 er vedtaget af Kommunalbestyrelsen 16. december 2009 |
Links og dokumenter |
|
> Læs Kalundborg Kommunes ECO-nøgletal
> Kalundborg Kommunes serviceinformation og kvalitetsstandard |
Informationer på kort |