Kulturinstitutioner |
|
Kalundborg kommunes 'kulturinstitutioner' omfatter såvel bibliotekerne, musisk skole og museer som teater- og musiklivet, idrætsanlæg og fritids-faciliteter, naturformidling samt en række andre kultur- og fritidsfaciliteter. Hertil kommer en række ikke-kommunale aktører på området såsom forsamlingshuse, spillesteder m.v. |
MålDet er Kommunalbestyrelsens mål at:
RedegørelseBibliotekerne fremmer oplysning, uddannelse og kulturel aktivitet ved at stille bøger og andet egnet materiale vederlagsfrit til rådighed for børn og voksne. Bibliotekerne skal ligeledes formidle kommunal og statslig information om samfundsforhold i øvrigt. Bibliotekernes arbejde sigter imod at give den enkelte borger mulighed for selvstændig meningsdannelse, almen og faglig orientering og kundskabstilegnelse, personlig udvikling og kunstnerisk og menneskelig oplevelse.
Musiske oplevelser og udfoldelser er nogle af tilværelsens ingredienser, der er med til at skabe værdier, identitet, personlig udvikling, livskvalitet og sociale relationer, uanset alder og social/kulturel baggrund. Uanset alder skal der derfor være mulighed for at få oplevelser og selv udfolde sig kreativt inden for det musiske område via aktiviteter, der henvender sig til ens aldersgruppe.
Idrætsanlæggene i Kalundborg kommune skal være med til at sikre alle borgere rammer og muligheder for et aktivt, varieret og udviklende fritidsliv. Der er idrætsanlæg i alle dele af kommunen, så borgerne har mulighed for at dyrke de mest almindelige idrætssaktiviteter tæt på bopælen, idet især børn og unge skal have mulighed for at engagere sig og tage del i fritids- og kulturlivet. I takt med den samfundsmæssige udvikling vil borgerne stille større og større krav til kvaliteten af de faciliteter, vi stiller til rådighed.
Museet, de lokalhistoriske arkiver og foreninger og naturformidling er i deres virke identitetsskabende og gør borgerne klogere på omverden og på fortiden. Det giver den enkelte nogle kompetencer, som er væsentlige i forhold til at skabe fællesskab blandt borgerne i kommunen.
På kultur- og fritidsområdet er der en bred vifte at tilbud og faciliteter, der drives af lokale ildsjæle. Disse aktiviteter er et godt supplement til kommunalt organiserede aktiviteter og faciliteter. Det er vigtigt for det samlede billede af aktiviteterne på kultur- og fritidsområdet i Kalundborg Kommune, at andre aktører understøttes som en del af kommunens kultur- og fritidsliv. |
STATUS I DEN POLITISKE PROCES |
Kalundborg Kommuneplan 2009-2021 er vedtaget af Kommunalbestyrelsen 16. december 2009 |
Links og dokumenter |
Informationer på kort |