Foreningslivet |
|
En mangfoldighed af foreninger for idræt, kultur og lokalsamfund skal fortsat samle borgerne på lokale forsamlingssteder i hele den nye kommune. |
MålDet er kommunalbestyrelsens mål at:
RedegørelseGrundlaget for arbejdet med børn og unge i idræts– og fritidslivet i Kalundborg kommune er, at der skal samarbejdes på tværs. Det er vigtigt, at institutioner og foreningsliv ikke kæmper indbyrdes om børnenes og de unges gunst. Tværtimod er det vigtigt at samarbejde om at bruge ressourcerne så hensigtsmæssigt, at tilbuddene til denne målgruppe bliver så mangfoldige og af så høj kvalitet, at børn og unge motiveres til, og bibeholder interessen for og glæden ved fysisk aktivitet. Læs Kommuneplanens afsnit om det tværgående tema sundhed.
Alle skal fra små vænnes til at være medansvarlige for de tilbud, der er, og lære at tage et ansvar for den videre udvikling af idræts- og fritidslivet.
I forbindelse med ændringer og udviklingsprojekter inden for området idræts- og fritidspolitikken, der vedrører børn og unge, er det vigtigt, at der tages udgangspunkt i nærmiljøet, og at børnene og de unge sikres medindflydelse.
I mange familier er tiden knap, fordi begge forældre er udearbejdende, og det er derfor vigtigt, at idræts- og fritidsaktiviteterne er velorganiserede, og lever op til den enkelte voksnes krav om effektivitet og kvalitet. Det er nødvendigt, at foreningerne er fleksible og omstillingsparate, i takt med de ændringer, der sker i samfundet i øvrigt. De ældre bliver i årene fremover en større og større gruppe og vil bestå af mennesker, der er meget bevidste om behov, muligheder og rettigheder.
Det er vigtigt at gøre brug af de mange gode kræfter og den viden og erfaring, der findes blandt de ældre – også i foreningslivet.
I foreningslivet er mange mennesker engageret på frivilligt grundlag, ofte ulønnet, i at skabe rammer og indhold for, at børn, unge, voksne og ældre kan få et aktivt fritidsliv. Det er vigtigt, at kommunen stimulerer dette arbejde og understøtter gode vækstvilkår for ildsjælene i foreningskulturen.
Kalundborg Kommune har vedtaget et "Charter for handicap og foreningsliv i Kalundborg kommune" for at understøtte den integration, der opstår, når handicappede er medlemmer i foreninger, hvor hovedparten af medlemmerne ikke er handicappede. |
STATUS I DEN POLITISKE PROCES |
Kalundborg Kommuneplan 2009-2021 er vedtaget af Kommunalbestyrelsen 16. december 2009 |
Links og dokumenter |
Informationer på kort |