Redegørelse

Landdistriktspolitik

Med den strategiske kommuneplan har Kommunalbestyrelsen et godt grundlag for at foretage helhedsbetragtninger og foretage de nødvendige revisioner af centrale politikker i Kommunalbestyrelsens fireårige valgperiode. Kommuneplanens bymønster, prioritering af infrastruktur og udlæg af områder til erhverv og boligudbygning har selvsagt stor betydning for den fremtidige udvikling af kommunens landdistrikter. Den kommunale serviceforsyning og de kommunale budgetter afgør i hvilket omfang og med hvilken hastighed, der kan ske en udvikling af de mindre lokalsamfund. Når Kommunalbestyrelsen under de årlige budgetforhandlinger prioriterer serviceniveauet, kan en landdistriktspolitik hjælpe med til, at beslutningerne bliver truffet ud fra overordnede og langsigtede helhedsbetragtninger. En landdistriktspolitik kan være med til at understøtte en afbalanceret udvikling i kommunen, så både kommunens byer og landdistrikter er attraktive for udvikling og bosætning.

Vores landdistrikter – en analyse

Som det blev lagt op til i planstrategien, har Kalundborg Kommune gennemført en undersøgelse af kommunens landdistrikter. I januar/februar 2008 blev der afholdt en række workshops, hvor lokale borgere, virksomheder og foreninger gav deres bud på landdistrikternes styrke, udfordringer og udviklingsmuligheder. Der blev arbejdet med temaerne: Boliger og byforskønnelse, Natur og fritid, Barn og ung samt Erhverv, transport og infrastruktur. På baggrund af de afholdte workshops blev der udarbejdet en rapport: "Vores Landdistrikter – om potentiale, ressourcer og lysten til at udvikle". Rapporten med dens anbefalinger blev fremlagt for Kommunalbestyrelsen på et temamøde i oktober 2008 og har dannet udgangspunkt for målformuleringen i kommuneplanen.

Boliger og byforskønnelse

Boliger der står tomme, er misligholdte eller på anden vis skæmmer omgivelserne, signalerer, at det ikke er attraktivt at bo det pågældende sted. Dårligt vedligeholdte boliger er et signal, som kommunen bør tage alvorligt og undersøge årsagerne til, da en dårlig bolig kan udgøre et billigt, men sundhedsfarligt hjem.

Hvis bygningsmassen får lov at forfalde, og det generelle indtryk er nedslidning og rod, så har det en selvforstærkende effekt. Ressourcepersoner fravælger faldefærdige landsbyer og søger mod de landsbymiljøer, hvor der lægges kræfter i at få tingene til at fungere, hvor huse vedligeholdes, og omgivelserne er indbydende. Det er vigtigt at vedligeholde boliger og bygningsmassen generelt – det gælder både ejendomme i det åbne land og i landsbyen.

En forudsætning for, at kommunen kan modvirke den negative spiral, er at få overblik over problemets omfang gennem en kortlægning. Det skal afklares hvilke områder og landsbyer, der er særligt nedslidte, og hvilke kulturmiljøer, der risikerer at gå tabt, hvis der ikke gøres en indsats. Med en kortlægning har kommunen et udgangspunkt for at kunne udarbejde en plan for vedligehold og forskønnelse af landsbyerne set i et bosætningsperspektiv. En sådan plan kan være en handlingsplan under en landdistriktspolitik. Læs kommuneplanens afsnit om kulturmiljøer. 

Der er flere måder at støtte en ønsket udvikling og afhjælpe problemerne med forfald, tomme bygninger og generel mangel på tidssvarende rammer. På baggrund af lov om byfornyelse og udvikling af byer kan kommunen fx søge Velfærdsministeriet om støtte til at gennemføre områdefornyelse i hele eller dele af en landsby. Landdistriktsprogrammet 2007-2013, som er et program finansieret af stats- og EU-midler er en anden mulighed for at hente midler til en helhedsorienteret indsats for landsbyudvikling.

I alle tilfælde er det en vigtig forudsætning, at projekter, der har til formål at udvikle et landsbysamfund, involverer og inddrager de lokale borgere, foreninger og virksomheder. Der kan være meget forskellige holdninger til, hvordan den enkelte landsby skal se ud og hvilke tilbud, den skal rumme. Det, som nogen i et vækstperspektiv oplever som stagnation og hensygnen, kan også ses ud fra et oplevelsesmæssigt perspektiv – at kvaliteterne ved at bo på landet eller i den lille landsby netop ikke er nærheden til handel og service, men roen og herlighedsværdierne.

Transport og infrastruktur

I kommunens tyndt befolkede dele og yderområder med stor afstand til de private og offentlige servicetilbud og begrænsede kollektive transportmuligheder er flere biler i den enkelte husstand ofte helt nødvendige for at få hverdagen til at fungere. Det er børnene, de unge og de ældre, der primært er afhængige af den kollektive trafik. Mange af de erhvervsaktive på landet pendler hver dag i egen bil til deres arbejdsplads i de større byer.

Den hidtidige udvikling af den kollektive trafik understøtter ikke en positiv udvikling af landdistrikterne. Det viser bl.a. eksemplerne med dårlige forbindelser mellem busser og tog og reduceret betjening i aftentimerne. For børn og især de unge betyder det, at adgangen til alsidige og udviklende fritidsaktiviteter bliver reduceret. Kommunale tilbud som fx ungdomsklubber, musik- og teatertilbud, idrætsfaciliteter mv. er ikke en reel mulighed, når busserne ikke betjener lokalområderne i de sene aftentimer. For unge kan en lang og besværlig transportvej fra land til by mindske motivationen for at tage en ungdomsuddannelse. For ældre borgere uden bil betyder dårlige busforbindelser, at indkøb af dagligvarer bliver vanskeliggjort, og mulighederne for at deltage i sociale aktiviteter begrænsede. I ydertiderne og skoleferier er det især vanskeligt for borgere uden bil at få adgang til offentlige servicetilbud og indkøb. Der bliver fra borgernes side efterlyst mere fleksibilitet og behovsstyret trafik.

I 2008 har Kommunalbestyrelsen vedtaget en Busplan i samarbejde med trafikselskabet Movia. I planen er der en målsætning om at iværksætte forsøg med intensiv betjening af en udvalgt landsby eller et udvalgt boligområde for at måle den effekt, en intensiv betjening vil have på livet i lokalområderne og på benyttelsen af den kollektive trafik. Læs kommuneplanens afsnit om transportforsyning. 

Manglende vedligeholdelse af kloakker, stier, veje og fortove, belastning med tung trafik og manglende trafiksikkerhed for cyklister og fodgængere bliver nævnt af landsbybeboerne som noget, Kommunen bør tage sig mere af. Det er nødvendigt med investeringer i udbygning og vedligehold af infrastrukturen i de mindre landsbysamfund, hvis Kommunen vil understøtte en positiv udvikling af landsbyerne.

Kalundborg Kommune udarbejder i 2009 en trafiksikkerhedsplan. Planen udarbejdes bl.a. på baggrund af en tryghedsundersøgelse foretaget blandt kommunens skoleelever og øvrige borgere. Trafiksikkerhedsplanen skal være med til at give Kommunalbestyrelsen et afsæt til en prioritering af investeringerne i infrastruktur til forbedring af trafiksikkerheden.

Foreningsliv og social kapital

En af styrkerne ved Kalundborg kommune er det rige foreningsliv og den høje sociale kapital. Region Sjælland har i forbindelse med udarbejdelsen af den Regionale Udviklingsplan foretaget en undersøgelse, der viser, at der i Kalundborg kommune er 27 foreninger pr. 10.000 indbyggere, mod ca. 23 foreninger pr. 10.000 indbyggere for hele region Sjælland.

Social kapital er et udtryk for et samfunds sammenhængskraft. Ved at indgå i sociale relationer baseret på netværk, normer og tillid får individer adgang til nogle ressourcer, der så at sige udspringer af denne mellemmenneskelighed. Social kapital handler om netværks og relationers synergieffekt. Et rigt foreningsliv og en høj social kapital har en positiv betydning for udvikling af lokalområder i flere henseender. Foreninger kan fungere som en indgang til et lokalsamfund, både med hensyn til etablering og udvikling af lokale fællesskaber, erhvervssamarbejder og tiltrækning af ressourcepersoner. 

Flere foreninger oplever i disse år, at det er en udfordring at fastholde og rekruttere frivillige ledere og bestyrelsesmedlemmer, så foreningerne kan fortsætte og udvikle sig. Kommunen kan på forskellig måde understøtte foreningsarbejdet og gøre en målrettet indsats for, at der også i de kommende år er aktive foreninger i de mindre lokalsamfund. Læs kommuneplanens afsnit om foreningsliv under kultur og fritid.

Samlingssteder

Foreningslivet i landdistrikterne bruger i høj grad de kulturelle samlingssteder som skole og forsamlingshuse til deres aktiviteter. Hvor disse muligheder ikke er til stede, er det vigtigt at skabe alternative mødesteder.

Set i et større perspektiv handler det om så meget mere end at skaffe "tag over hovedet" til den lokale idrætsforening eller bridgeklub. Det drejer sig om at skabe grundlaget for den regelmæssige kontakt mellem folk på tværs af gruppeskel, så man forstærker sammenhængskraften i lokalsamfundet.

En undersøgelse af befolkningstilvæksten i 68 landsbyer i Danmark, foretaget af Syddansk Universitet for By- og Landskabsstyrelsen, belyser forhold og sammenhænge, der har betydning for tilvæksten. Undersøgelsen nævner forståelsen af, at offentlig og privat service som fx skole, bogbusdrift og dagligvarehandel i landsbysammenhænge betragtes som identitetsbevarende og -skabende og ikke som service i mere traditionel forstand. De betragtes bl.a. som identitetsskabende, fordi det er mødesteder, der danner basis for forskellige typer af netværk. Netværk, som i forhold til det lokale engagement både indadtil og udadvendt kan være helt afgørende.

Med opførelsen af forsamlingshusene for mere end 100 år siden fik vi en infrastruktur, der gennem alle årene har været med til at understøtte og udvikle lokalsamfundet. Der blev 'investeret i mursten' og skabt grobund for en lang række sociale og kulturelle aktiviteter. Det har sammen med bl.a. andelsbevægelsen og etableringen af idrætsforeningerne haft stor betydning. Strukturændringerne i landbruget har bevirket, at befolkningen på landet i dag tilhører mange forskellige socialklasser, med vidt forskellige uddannelser og fritidsinteresser. Behovet for multifunktionelle mødesteder er derfor voksende. Forsamlingshusene har gjort det godt og udgør fortsat vigtige mødesteder i de små lokalsamfund, men forsamlingshusene gør det ikke alene. Der er brug for nytænkning og en langsigtet plan for udvikling og investering i samlingssteder på strategiske steder for at understøtte bosætningen på landet. 

Adgang til natur

Mange nævner nærheden til naturen som en vigtig begrundelse for at bosætte sig på landet. I Kalundborg kommune er der gode muligheder for at finde en bolig, der ligger i naturskønne omgivelser tæt på skov og strand, eller i det åbne land med marker, vådområder og grønne hegn. Naturen er en bosætningskvalitet i sig selv, og det er et gode at bo et sted med frisk luft, lys og god plads. Ofte er adgangen til naturområderne imidlertid begrænset, og mange borgere i lokalområderne efterlyser, at adgangen forbedres.

Kalundborg Kommune har udarbejdet en stiplan med mål, der skal sikre, at borgernes adgang til naturen og rekreative områder bevares og udbygges ved sammenhængede stisystemer/ruter i og mellem byområder, landsbyer, sommerhusområder og det åbne land. Læs kommuneplanens afsnit om stier. 

Erhverv på landet

Det er først og fremmest landbrugserhvervet, der præger landskabet i landdistrikterne, men ser man på antallet af beskæftigede ved landbruget, udgør de et mindretal af indbyggerne i de små lokalsamfund. Der vil i mange landsbyer være lokale håndværksmestre, auto- eller smedeværksteder, og nogle landsbyer har lokal dagligvareforsyning eventuelt i form af en tankstation med tilhørende butik. Læs kommuneplanens afsnit om erhverv i landzone. Specielt i kommunens kystnære områder spiller turismen også en stor rolle for det lokale erhvervs- og kulturliv. Her spiller sommerhusgæsterne en stor rolle da de i høj grad kan støtte og skabe synergieffekter med andre udviklingsparametre såsom bosætning og øvrige erhvervssektorer. Turismens potentiale for at generere udvikling er særlig stort i landdistrikterne og de mindre lokalsamfund, hvorfor turisme bør være en vigtig faktor i en landdistriktspolitik og/eller en erhvervspolitik for Kalundborg kommune landområder. Læs kommuneplanens afsnit om turisme.

Som et resultat af de senere års omstrukturering af landbruget til færre, større enheder vil der komme flere ledige landbrugsbygninger. Her ligger en mulighed i at udnytte de tomme bygninger til nye erhvervsformål. Der er især for deltidsbedrifterne et udviklingspotentiale i form af produktion og salg af lokale fødevarer. Læs kommuneplanens afsnit om jordbrug.

Der skal være mulighed for at inddrage eksisterende ledige bygninger som f.eks. industribygninger, mejerier og landbrugsbygninger til erhvervsvirksomhed, såfremt bebyggelsen ikke skal gennemgå en større udvidelse, og såfremt det ikke indebærer skæmmende oplag. Læs kommuneplanens retningslinjer for jordbrugsområder.