Bymønster

Kommunens byer og landsbyer danner med deres forskellige størrelser og funktioner et mønster. Bymønsteret beskriver sammenhænge og rollefordeling og er basis for den overordnede fysiske planlægning og for fordeling og udvikling af den kommunale service. Der er derfor behov for et dynamisk bymønster.

Retningslinjer

3.1.1 Bymønsteret for Kalundborg kommune beskriver den grundlæggende rollefordeling mellem kommunens byer og landsbyer.

3.1.2 Bymønsteret skal benyttes som et strategisk værktøj i kommunens planlægning.

3.1.3 Bymønsteret skal løbende udvikles og opdateres i forhold til ændrede forudsætninger og behov.

Redegørelse

Bymønster betegner i Kalundborg Kommunes planstrategi en opdeling af kommunens byer og landsbyer, grupperet efter størrelse og med angivelse af de typiske funktioner i de enkelte bygrupper. Dette øjebliksbillede af byer samt større og mindre landsbyer skaber et første samlet overblik over Kalundborg kommunes struktur efter sammenlægningen af de fem kommuner.

Bymønsterets opdeling i bystørrelser og typiske byfunktioner kan bidrage til en sammenhængende, overordnet planlægning, både med hensyn til den fysiske del – infrastruktur, bolig og erhvervsudvikling – og i forhold til udviklingen af offentlige serviceydelser.
 

Ved kommunalbestyrelsens politiske behandling af planstrategien blev det pointeret, at bymønsterets inddelinger ikke kunne anvendes som argument for nedlæggelse eller oprettelse af byfunktioner, idet det i hvert enkelt tilfælde ville bero på en konkret vurdering og politisk stillingtagen. Bymønsteret giver kommunalbestyrelsen et grundlag for at fokusere og differentiere den udviklingsmæssige indsats i kommunens lokalområder.

Kalundborg kommunes bymønster

Ca. en tredjedel af befolkningen bor i Kalundborg by med forstæder, ca. en tredjedel i de større og mindre byer med over 200 indbyggere og den sidste tredjedel i mindre landsbyer, i fritliggende huse i det åbne land eller på øerne.  

Kalundborg kommunes bymønster tager udgangpunkt i en størrelsesmæssig kategorisering af kommunens byer og landsbyer, hvor Kalundborg som kommunens hovedcenter flankeres af de fire lokalcentre, Høng, Gørlev, Ubby-Jerslev og Svebølle – svarende til hovedbyerne i de kommuner, der blev sammenlagt i 2007. De fire lokalcenterbyer udfylder – som de største byer og som centre for handel og service – en særlig funktion i lokalområderne. Ved siden af lokalcenterbyerne findes en række mindre byer samt større og mindre landsbyer. 

Kommunens borgere – og mulige tilflyttere – kan lægge vægt på meget forskellige lokale kvaliteter og potentialer i kommunens forskellige byer og lokalområder på tværs af deres placering i bymønsteret. Disse forskelle kan det nuværende bymønster ikke opfange. 

Valg af bolig, lokalområde og nærmiljø sætter rammen for hverdagen: adgangen til offentlige servicetilbud (fx daginstitutioner, skole, idræts- og kulturtilbud) og private servicetilbud (fx butikker) og til at bruge kollektiv transport eller cykel til arbejde eller til de daglige gøremål er meget forskellig afhængigt af, hvor man bor. 

For Kalundborg kommune er det en konstant udfordring at tilgodese borgernes forventninger om serviceforsyning på et socialt, miljømæssigt og bæredygtigt grundlag. Udfordringen er kun blevet større af, at hensynet til klimaet har sat forsyningen med kollektiv transport højt på dagsordenen. 

Kalundborg by, lokalcenterbyerne og landsbyerne spiller sammen – indbyrdes og med nærvedliggende byer – såvel inden for som med større byer uden for kommunegrænsen, jf kortet i Hovedpolitik for Bo og Leve. 

Såvel offentlige som private servicefunktioner findes især i Kalundborg by og de fire lokalområdebyer, jf nedenstående oversigt, der samtidig viser indbyggertal i kommunens byer med mere end 200 indbyggere. 

Behov for et dynamisk bymønster

Mens det nuværende bymønster giver et øjebliksbillede af kommunens bystruktur, kan der i en udviklingssammenhæng være behov for at videreudvikle bymønsteret og løbende kunne tilpasse bymønsteret til ændrede forudsætninger og behov. De lokale potentialer, herunder lokalsamfundets sammenhængskraft, er mindst lige så vigtige udviklingsbetingelser som byernes placering i bymønsteret. 

Udviklingen af et dynamisk bymønster skal basere sig på strategiske overvejelser i forhold til en afbalanceret udvikling. Bl.a. skal det beskrive fremtidige samarbejdsmuligheder og mulige netværksdannelser mellem byer. Det er herunder vigtigt at overveje, hvordan samspillet mellem yderområderne og landsbyerne og kommunens større byer bedst kan udvikles.  

Et sådant dynamisk bymønster kan medvirke til at give det overblik, der kan sikre, at der fortsat kan tilbydes attraktive bosætningsmuligheder, der imødekommer både nuværende borgere og potentielle tilflytteres ønsker til såvel bolig som lokalmiljø. Det handler således også om at sikre såvel den økonomiske som den sociale og miljømæssige bæredygtighed af service- og detailhandelsforsyningen samt den kollektive transport. 

Forskellige lokale potentialer

Det nuværende bymønster beskriver de større og mindre byer entydigt ud fra deres størrelse, men siger kun i begrænset omfang noget om byernes udviklingspotentiale: Det er problematisk, hvis byer af samme størrelse tillægges ens udviklingsbetingelser på trods af, at de har forskellige potentialer. Eksempelvis rummer Havnsø og Kirke Helsinge hver for sig kvaliteter, der ville kunne danne baggrund for helt forskellige udviklinger.
 

Ligeledes viser bymønsteret ikke et eventuelt funktionelt samspil mellem byer. Eksempelvis hvor en by i kraft af nærheden til andre byer rummer potentialer, der rækker ud over dem, byen isoleret set besidder.
 

Det kan derfor være fornuftigt – som supplement til eller på sigt som erstatning for det eksisterende bymønster – at benytte sig af en mere differentieret udviklingsmodel, der i højere grad tager udgangspunkt i de lokale potentialer frem for placeringen i et størrelsesmæssigt byhierarki. Dette kan ses i direkte forlængelse af den tidligere regionplans fleksible regionale bymønster med en funktionel arbejdsdeling mellem regionens større byer, som overført til kommunens skala beskriver forholdet mellem de mindre byer og landsbyerne.
 

Planstrategien har allerede udpeget de særlige vilkår for Sejerby som vitalt knudepunkt for Sejerø samt for Havnsø og Reersø som bosætningsbyer med fokus på nærhed til havet og de rekreative områder, men med begrænset potentiale som pendlerbyer.
 

I forlængelse heraf peger målsætningen om revitalisering af udvalgte landsbyer på behovet for udvikling af en differentieret udviklingsmodel baseret på forskellige potentialer.

Fra bymønster til bymosaik

Kommunen har, for at tage hul på dette arbejde, foretaget en indledende, grov kortlægning af udviklingspotentialerne for bosætning, erhverv, detailhandel og turisme (bymosaik) i kommunens byer. En videreudvikling af denne kortlægning kan danne baggrund for en fremadrettet dialog mellem politikere og borgere om de forskellige udviklingspotentialer i alle kommunens lokalområder og kan oplagt finde sted i tilknytning til en landskabskaraktervurdering.

Klik her for at se kortet i stor udgave med bynavne

Den foreløbige bymosaik – med beskrivelse bl.a. af forudsætninger, svagheder og muligheder for videreudvikling er beskrevet i notat "Bymosaik – nyt byrollekoncept for Kalundborg Kommune".

Kortlægningen illustrerer bevægelsen fra fem sammenlagte kommuner til nye funktionelle sammenhænge i én kommune. Uanset at den indledende kortlægning er baseret på et ret begrænset videns-/datagrundlag, afslører den pointer, som det kan være frugtbart at arbejde med.

Kommunens byer og landsbyer rummer – uanset placeringen i bymønsteret – meget forskellige potentialer. Udfordringen ligger i at udnytte disse potentialer bedst muligt for at sikre en bæredygtig udvikling i alle kommunens byer – baseret på de konkrete potentialer, som de enkelte lokalområder rummer.

• Hvor nærtliggende (lands-)byer rummer forskelligartede potentialer, kan der ligge udviklingsmuligheder i at udvikle synergien mellem de forskellige potentialer ved at se på området som helhed. Det gælder fx for Havnsø/Føllenslev/Eskebjerg/Snertinge-Særslev

• Hvor hver enkelt by kun rummer ret snævre udviklingspotentialer, men hvor de samlet  komplementerer hinanden funktionelt og volumenmæssigt og dermed bringer dem på linje med større byer 

• Hvor nærtliggende byer og landsbyer rummer ensartede potentialer, kan kortlægningen af potentialer lægge op til en diskussion om at sprede, koncentrere eller differentiere udviklingen, fx i forhold til at tiltrække hhv. børnefamilier eller seniorer.

En udbygning og kvalificering af kortlægningen kan bidrage til det videre arbejde med kommunens byudvikling gennem en differentieret udvikling baseret på forskellige lokale potentialer. Bl.a. kan kortlægningen tænkes sammen med landskabskaraktermetoden og dermed flytte fokus fra en ensidig orientering mod kommunens byer og landsbyer til et fokus på områder, hvor landområdernes udviklingspotentialer vurderes på lige fod med byernes.

Samtidig bør kortlægningen suppleres med informationer om det funktionelle samspil over kommunegrænsen. I kommunens østlige del i forhold infrastrukturudbygningen og samspillet med Hovedstadsområdet og i kommunens sydlige del, såvel i relation til infrastruktur og øst-vest-motorvejsforbindelsen som i relation til samspillet med Slagelse.